USA trækker soldater ud fra kampe
USA's militær trækker flere hundrede soldater ud af kampene mod al-Qaeda-krigerne i det østlige Afghanistan.
- Vi trækker 400 af vores styrker tilbage, og jeg tvivler på, om der vil komme andre i stedet, sagde en amerikansk militærtalsmand søndag.
På spørgsmålet om, hvorvidt tilbagetrækningen betød afslutningen på USA's deltagelse i det otte dage lange slag i nærheden af Gardez, 150 kilometer syd for Kabul, svarede en anden talsmand, major Bryan Hilferty, ja.
/ritzau/Reuters