Colombia: Blodig sommer i vente

Det seneste drab på et parlamentsmedlem i Colombia ses som et varsel om, at guerillahærene forbereder en blodig sommer.

Colombianerne kan vente sig det værste, hvilket siger ikke så lidt i et land, der i 50 år har tilhørt klodens mest voldelige og kriminelle.

Endnu engang er det guerillahærene, der med deres makabre udtryksform har indledt et angreb på mange fronter med det klare mål at destabilisere det sydamerikanske land yderligere. Offensiven indebærer overraskelsesangreb på bønder, på civile og på officielle personer; destruktion af offentlige installationer og ikke mindst de colombianske paradediscipliner kidnapning og likvidering.

Ifølge lokale medier er det colombianske militær i disse dage i højeste beredskab over hele landet. Uden for hovedstaden Bogotá skal massive styrker holde guerillaerne fra at nærme sig landets politiske og økonomiske kraftcentre. I forvejen anslås det, at guerillahærene reelt kontrollerer mere end en trediedel af det store land.

En stribe mord på prominente personer i udkanten af Bogotá lader forstå, at guerillasoldaterne allerede er lige i nærheden. Faktisk skulle de have etableret mindre, svært bevæbnede celler inde i byen, skal man tro hovedstadens aviser.

"Sprængningen af broer, dæmninger og elmaster, bombeangreb mod politi og militæranlæg, optrapning af skræmmekampagner i byerne og kidnapning af politikere og berømtheder; det er eksempler på den vold, der ganske sikkert venter forude," skriver Colombias største avis, El Tiempo, på lederplads og fortsætter: "Den seneste voldsbølge afslører, at landet står uforberedt over for denne virkelighed". Colombia har befundet sig i en tilstand af uerklæret krig siden 1950'erne. Efter en blodig borgerkrig, der kostede omkring 200.000 livet, skød en række venstreekstremistiske guerillaorganisationer op og fortsatte en kamp, som ingen i dagens Colombia kan følge dem i.

Flere problemer

Til problemerne med guerillaerne kan lægges et korrupt styre, magtfulde narkokarteller og et retsvæsen, der ikke fungerer. I slutningen af 1990'erne voksede håbet om en fredsløsning imidlertid mellem den liberale præsident Andres Pastrana og de to største guerillagrupper FARC og ELN. Det håb døde en gang for alle i sidste måned. Efter vedvarende voldshandlinger og brudte løfter fra guerillaerne afbrød præsidenten forhandlingerne og erklærede, at den demilitariserede zone i det sydlige Colombia, som guerillaerne havde tilladelse til at opholde sig i, var ophævet. Dermed er guerillaerne atter trængt. Svaret fra dem var at optrappe terroren for at vise magt og tvinge regeringen i knæ.

Situationen er langt fra en løsning. Guerillaerne, som for længe siden lod det venstreorienterede islæt træde i baggrunden til fordel for indtægtsdækket virksomhed som kidnapning, afpresning, røverier og narkotransport og -beskyttelse, kan klart drage fordel af et voldsomt samfund, med frygt. I et sådant trives ulovligheder bedst, og få er bedre til den slags end guerillaerne og deres samarbejdspartnere, narkokartellerne.

Colombia har stadig verdensrekord i kokainproduktion, smugleri og ikke mindst i mord. Over 30.000 dræbes hvert år. I weekenden blev der i Zipacón, en by 60 kilometer nord for hovedstaden, gjort et uhyggeligt fund. I en blodpøl lå senatoren Martha Catalina Daniels, hendes chauffør og hendes ven, Ana Maria Medina, der er hustru til en kidnappet forretningsmand. De tre havde angiveligt begivet sig ud på en farefuld færd for at mødes med repræsentanter for Ana Maria Medinas mands kidnappere for at forhandle hans frigivelse.

Syvende mord

Så vidt nåede forhandlingerne ikke. Martha Catalina Daniels blev det syvende parlamentsmedlem på fire år, som fik sit liv afkortet af guerillaerne. Yderligere fire holdes for tiden kidnappet. Senator Daniels havde siddet i parlamentet i 12 år. Tragedien forstærkes af, at hendes mand sidder fængslet, anklaget for at have svindlet med pensionskassemidler.

En vej ud af problemerne synes ikke at være umiddelbart forestående. Den guatemalanske fredsaktivist og nobelpristager Rigoberta Menchu kom med sit bud på en løsning: »Jeg beder med alle mine følelser, fra dybet af min latinamerikanske sjæl, i sympati for ofrene i denne region om, at parterne i konflikten genoptager dialogen.«

jakob.rubin@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen