Islamisk Jihad truer med angreb for at få Arafat fri

Situationen i Mellemøsten blev søndag mere truende og kompliceret, da den radikale palæstinensiske gruppe Islamisk Jihad truede Israel med nye angreb, hvis Israel ikke lader palæstinenserlederen Yasser Arafat slippe ud af det palæstinensiske selvstyreområde Ramallah på Vestbredden.

- Islamisk Jihads væbnede gren, al-Quds-Bataljonen, vil reagere imod de fortsatte israelske angreb, specielt på belejringen af Yasser Arafat. Islamisk Jihad vil ikke forholde sig i ro med hænderne bundet, sagde en repræsentant for Islamisk Jihad i Gaza.

Det skete samtidig med, at over 10.000 palæstinensiske demonstranter var på gaden i Gaza By for at udtrykke støtte til Arafat, der har været spærret inde af israelerne i Ramallah siden den 3. december.

Dengang reagerede Israel på palæstinensiske selvmordsattentater, begået af Islamisk Jihad og gruppen Hamas, ved at bombe Gaza og bl.a. ramme Arafats helikoptere. Arafat befandt sig på det tidspunkt i Ramallah, og israelerne omringede byen med kampvogne og har siden holdt palæstinenserlederen under belejring.

Israel kræver, at han anholder militante palæstinensere fra bl.a. Islamisk Jihad og Hamas, og at han standser angreb på Israel. Den 16. december opfordrede Arafat alle til at indstille angreb på Israel, men i de seneste uger er angrebene atter taget til. I torsdags angreb en palæstinenser en familiefest i Hadera i det nordlige Israel og dræbte seks mennesker, inden han selv blev dræbt.

Arafat har anholdt en række militante, og han har fordømt angrebet på Hadera, som gruppen al-Aqsa Martyrernes Brigade stod bag.

Nu risikerer situationen at blive endnu mere fastlåst, hvis Islamisk Jihad begår selvmordsattentater i Israel for at få Arafat fri. Israel kræver netop, at Arafat standser den slags attentater, hvis han vil forlade Ramallah, og at han knuser Islamisk Jihad som organisation.

Men foreløbig ser det dog slet ikke ud til, at Israels premierminister, Ariel Sharon, vil lade Arafat slippe ud af Ramallah.

Søndag citerede den israelske avis Maariv premierministeren for at sige, at det er at foretrække, at "Arafat forbliver spærret inde i Ramallah i stedet for at blive udvist fra områderne, fordi han kan gøre mere skade uden for".

- Når han åbner et vindue på sit Ramallah-kontor, så ser han vore kampvogne og ved, at han ikke kan gå nogle steder. Han længes efter at rejse og flyve væk, og det gør ham rasende, fordi han ved, at han er spærret inde i vort fængsel, sagde Sharon.

/ritzau/AFP

201519 CET JAN 02

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.