Røde Kors hos Al Qaida-fanger
Washington
Samtidig med at USA i største hast gjorde klar til at overføre seks algierske terrorister fra Bosnien til den amerikanske base ved Guantanamo-bugten på Cuba, indledte repræsentanter for Røde Kors deres inspektion af den omstridte fangelejr.
Fra amerikansk side fastholdes det, at man har beviser mod de seks mænd, der planlagde bombeangreb mod ambassader. Den hurtige overførsel ventes imidlertid at udløse ny kritik fra menneskeretsgrupper, der beskylder USA for at ignorere grundlæggende principper for behandling af fanger.
Kritikken afvises med en indrømmelse af, at fangernes juridiske status fortsat er uafklaret. De katalogiseres ikke som krigsfanger, men derimod som enten tilbageholdte eller ulovlige kombattanter.
De fire inspektører fra Røde Kors, der ankom til basen sent torsdag, vil ikke kun bese den interimistiske lejr kendt som Camp X-ray, men også tale med de nu 110 fanger på tomandshånd. Talsmænd fastslog, at man vil informere USA om resultatet af inspektionen, men det er ikke tanken at offentliggøre en rapport.
»Vi vil undersøge betingelserne og vil diskutere resultatet af vor inspektion i fortrolighed,« forklarede Urs Boegli, der er en af de fire repræsentanter, som i mindre fly blev transporteret fra Florida til basen på Cubas sydøstlige spids.
Amnesty: I bure
Menneskeretsorganisationen Amnesty International hævder, at fangerne ikke holdes i celler, men i bure, og at de med deres 1,80 gange 2,40 meter ligger under den minimale standard for human behandling. USA afviser kritikken med en påstand om, at fangerne behandles humant og med respekt for deres kulturelle baggrund. Ifølge kilder i forsvarsministeriet Pentagon, kommer de fra en halv snes lande, men ingen har endnu villet oplyse hverken navn eller baggrund. Blandt fangerne skal være Talebans tidligere hærchef, mullah Fazel Mazloom, der blev fanget af Den Nordlige Alliance i Kunduz allerede i november.
Røde Kors understreger, at inspektionen bliver omfattende. Med på holdet er en læge, der får mulighed for at undersøge alle fanger, hvilket betegnes som en ufravigelig betingelse.
»Vi vil se alt, « fastslår en talsmand.
Brigadegeneral Mike Lehnert, der er ansvarlig for lejrens sikkerhed, forklarer, at fangerne har tag over hovedet. De får brusebad og får serveret rundstykker med flødeost. Alle har fået udleveret to håndklæder, hvoraf det ene kan anvendes som bedemåtte. Fangerne har også fået udpeget retningen mod Mekka, men har endnu ingen anelse om, hvor på kloden, der er blevet anbragt.
Der er udleveret en tommetyk skumgummimadras, som også bruges af marineinfanteristerne. Alle fanger iføres en orangefarvet dragt. Eneste begrænsning er ifølge brigadegeneralen, at de ikke kan vælge farve.
Et par fanger skal allerede have svoret, at de agter at dræbe en amerikaner, inden de forlader lejren. Sikkerhedsforanstaltningerne er så gennemgribende, at den skarpe ende af den tandbørste, som fangerne har fået udleveret, er skåret af. Plasticbestikket skal tilbageleveres efter spisetid.
Seks fra Bosnien
Det er uklart, hvornår de seks fanger fra Bosnien ankommer til øen. De blev anholdt allerede i oktober, da amerikanske agenter afslørede, hvad de hævder var planer om at bombe ambassader i Bosniens hovedstad, Sarajevo. Da der var tale om efterretningsmateriale, kunne det ikke videregives til et andet lands myndigheder, og den lokale domstol var torsdag tvunget til at frigive de seks mænd på grund af manglende bevismateriale.
I en erklæring fra den amerikanske ambassade blev det imidlertid fastslået, at de seks mænd efter løsladelsen var blevet overført til USA's varetægt. I Washington oplyses det, at de hurtigt skal flyves til basen på Cuba. Repræsentanter for FNs kontor for menneskerettigheder betegner udviklingen som skuffende. De hævder også, at der er tale om lovbrud, fordi FN har krævet, at fangerne ikke med magt tages ud af landet.
Forsøgt blokeret
Omkring 100 muslimske demonstranter forsøgte forgæves at blokere udleveringen, og den bosniske regering fastholdt, at love og regler var blevet overholdt.
Presset mod USA blev imidlertid øget, da FNs menneskeretskommissær Mary Robinson betegnede det som yderst vigtigt, at fangernes legale status hurtigt afklares.
Ifølge den tidligere irske præsident har fangerne til trods for deres forbindelse med Al Qaida-terrornetværket krav på at blive behandlet som krigsfanger eller i det mindste efter reglerne i Geneve-konventionen for krigsførelse.