Kritik af lavere ydelse til flygtninge
Hvis ikke landets arbejdsgivere begynder at skaffe job til flygtninge, vil i tusindvis af flygtninge i fremtiden blive klientgjort i et hidtil uset omfang.
En typisk flygtningefamilie vil nemlig få omkring 30-40 procent mindre i rådighedsbeløb, hvis regeringen gennemfører sin plan om at indføre en lavere ydelse til flygtninge.
Ifølge planen skal flygtninge kunne gå ud og tjene penge selv, så de kan indhente tabet i rådighedsbeløb og måske oven i købet tjene endnu mere, så de kan få mere til rådighed end med den nuværende kontanthjælpssats.
Men som landet ligger i dag, vil flygtningene ikke kunne få noget arbejde. For arbejdsgiverne tager dem ikke ind.
Og så vil flygtninge i stedet møde op på landets socialkontorer og bede om enkeltydelser til tandbehandling, varmeregning, transport til børns skolegang og lignende. Dermed vil de havne i en klientrolle, der er langt mere udpræget end i dag.
Sådan lyder vurderingerne af den lave ydelse til flygtninge fra en række fagfolk, der i dagligdagen arbejder med integration af flygtninge. Der lyder mest kritik af forslaget om lavere ydelse.
En satsning
Kun direktør Torben Møller Hansen fra Foreningen til Integration af Nydanskere kan øjne en - mulig - positiv effekt af at indføre den lave ydelse:
»Det er trods alt et forsøg på at nytænke. Og det er faktisk lidt af en satsning. Nu vil der komme en masse ansøgninger fra flygtninge, der er enormt motiverede for at få et arbejde. De er simpelthen nødt til at tjene nogle penge. Tilbyder arbejdsgiverne nogle job, så kan det blive et godt instrument til integration. Men hvis arbejdsgiverne ikke udbyder job, vil der blive tale om voldsom frustration hos flygtningene,« siger Torben Møller Hansen.
Han opfordrer landets arbejdsgivere til at lukke flygtninge ind på arbejdspladserne.
Thorkild Simonsen
Det er ikke første gang, at en dansk regering indfører en lavere ydelse for flygtninge.
Da den socialdemokratiske Thorkild Simonsen var indenrigsminister, indførte han den såkaldte integrationsydelse, hvor flygtninge fik 2000 kr. mindre i kontanthjælp end danskere.
Men Thorkild Simonsen måtte trække integrationsydelsen tilbage efter kritik fra FN's Flygtningehøjkommissariat, UNHCR. Ydelsen var i strid med flygtningekonventionen, fordi den kun var rettet mod flygtninge, fastslog FN.
Denne gang har den borgerlige regering forsøgt at sikre sig ved at fastslå, at den lave ydelser gælder for alle borgere - også danske statsborgere, der har opholdt sig i udlandet og vender hjem. Man skal have opholdt sig i mindst syv ud af de seneste otte år i Danmark for at kunne få kontanthjælp. Har man ikke det, må man nøjes med den lave ydelse.
Spørgsmålet er imidlertid, om den argumentation holder.
Et klart brud
Lektor i socialret ved Den Sociale Højskole i København Simon Thorbek kalder det et klart brud på flygtningekonventionen.
»Selv om regelen også gælder danske statsborgere, vil der være tale om reel diskrimination,« vurderer han og tilføjer, at regeringens beregninger umiddelbart ser ud til at operere med et relativt højt rådighedsbeløb.
»Det kunne se ud til, at der regnes med ekstremt lave boligudgifter.«
Også landets socialrådgiverne kritiserede i sin tid Thorkild Simonsens integrationsydelse. De kunne konstatere, at mange flygtninge ikke kunne leve for integrationsydelsen og derfor mødte op på socialkontoret for at få støtte til enkeltydelser som tandbehandling, varmeregninger og lignende.
Og nøjagtig samme kritik gælder over for det nye forslag fra VK-regeringen, siger formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Anne Worning:
»Flygtningene vil simpelt hen ikke kunne klare sig med den lave ydelse. Så de bliver nødt til at komme gang på gang for at bede om enkeltydelser på socialkontoret. Det vil være med til at klientgøre dem i en grad, som er langt større end i dag. Forslaget er fuldstændig ude i hampen. Jeg kan ikke forstå, at den nye regering ikke har lært af den gamle regerings fejl,« siger Anne Worning.
Ingen job at få
Hun tilføjer, at hun ikke kan vurdere, om den nye ordning er i orden i forhold til internationale konventioner. Men den er i strid med virkeligheden, når det gælder muligheden for at supplere ydelsen op ved at tage et job, mener hun:
»Der er jo ingen job at få. Arbejdsgiverne tager ikke en flygtning ind, når han hverken kan tale eller læse dansk og desuden er helt uden uddannelse eller kvalifikationer,« siger Anne Worning.
Dansk Socialrådgiverforening vil skrive til integrationsminister Bertel Haarder og opfordre ham til at tage forslaget om den lave ydelse af bordet igen.
I øvrigt er regeringen selv meget usikker på planen om at indføre den lave ydelse. Det fremgår ikke klart af udspillet, og spørgsmålet er ifølge Jyllands-Postens oplysninger udskudt til selve udformningen af lovforslaget.
Punkt og prikke
Regeringen har selv bebudet, at udlændingeudspillet overholder konventionerne til punkt og prikke. Men før udspillet er omsat til lovtekst, er det ifølge professor i menneskerettigheder ved Aarhus Universitet Jens Vedsted-Hansen svært at sige, om det er tilfældet.
Han tvivler blandt andet på, at kravet, om at familiesammenføring skal finde sted i det land, hvor tilknytningen er størst, er i overensstemmelse med den europæiske menneskerettighedskonvention.
Henvises til Tyrkiet
Regeringen kræver, at det bliver de familiemæssige bånd, der skal afgøre, om et ægtepar får lov at slå sig ned i Danmark. Det betyder, at eksempelvis en dansker med tyrkisk oprindelse, der gifter sig med en tyrker, risikerer at blive henvist til Tyrkiet, hvorimod en dansker med dansk oprindelse, der gifter sig med en tyrker, får lov at bo i Danmark.
»Nogle danske statsborgere stilles dårligere, fordi de stammer et andet sted fra. Det giver problemer i forhold til menneskeretskonventionen, der forbyder diskrimination på grund af national oprindelse,« siger Jens Vedsted-Hansen, som understreger, at det bliver selve lovforslaget og ikke mindst praksis, når der er tale om skøn, der er afgørende for, om Danmark kommer i strid med konventionen.