Voksende kritik af USA's behandling af fanger på Cuba

Bevæbnede personer, der bliver taget til fange under en krig, er ikke automatisk krigsfanger. Det mener den amerikanske regering, men kritikken mod USA's behandling af de tilfangetagne fra Afghanistan, som nu befinder sig på en amerikansk base på Cuba, vokser.

Fredag sendte Storbritannien et hold til Guantanamo-basen på Cuba. Officielt for at bistå amerikanerne med efterforskningen mod tre britiske Al Qaida-mistænkte. Uofficielt er der imidlertid tale om stadig større skepsis, også britisk, mod interneringen på Guantanamo.

De kritiske røster kommer fra respekterede kilder som FN's generalsekretær, Kofi Annan, FN's menneskerettighedskommissær Mary Robinson, Det Internationale Røde Kors og en række menneskerettighedsorganisationer. Også den internationale presse er begyndt at tage de skeptiske briller på.

Fredag valgte den britiske avis The Independent at bruge en hel side på kritikken, og avisens argumenter er enkle: USA's præsident, George W. Bush, kaldte straks angrebet mod World Trade Center og Washington den 11. september sidste år for en "krigshandling". Derpå erklærede han "krig mod terrorisme", og USA har hele efteråret ledet "krigen i Afghanistan".

Uanset hvordan man end fortolker det engelske sprog, skriver avisen, kan man ikke kalde soldater, der er taget til fange under krigen, noget som helst andet end krigsfanger. Dermed er USA underlagt Genève Konventionen, og derfor skal fangerne behandles på en menneskelig måde, som på flere punkter adskiller sig fra virkeligheden på Cuba, konkluderer avisen og de førnævnte kritikere.

Dårligt nyt for Tony Blair

Dårligt nyt for den britiske premierminister, Tony Blair. Han er Bush's nærmeste allierede i Europa, og Blair har konsekvent bakket USA op på alle fronter i krigen mod terrorisme - også ved offentligt at kalde behandlingen af fangerne på flådebasen på Cuba for human.

Til BBC's radio sagde Blair, at "behandlingen af fangerne skal være menneskelig og ordentlig. Og så vidt jeg ved, er den det". Det penible for den britiske regeringsleder er, at der er mindst tre britiske statsborgere blandt de nu 110 fanger, der sidder indespærret i små celler på Cuba.

Ved ikke at kalde dem krigsfanger har USA mulighed for at komme uden om Genève Konventionen. Det betyder eksempelvis, at fangerne kan komme for en militær domstol, som kan dømme dem til døden.

Lederen af det britiske underhus, Robin Cook, er en anelse mere varsom med sin støtte til USA. Torsdag sagde han, at Det Internationale Røde Kors' besøg vil give de "første uafhængige vurderinger" af forholdene.

Den fire mand store delegation fra Røde Kors sagde fredag, at organisationens oplysninger fra besøg på basen ikke vil blive offentliggjort men kun givet videre til de amerikanske myndigheder. Talsmanden, Darcy Christen, slog dog fast, at der ikke er noget, der hedder "ulovlige kombattanter", som USA har kaldt de tilfangetagne. Som udgangspunkt er de krigsfanger, og derfor skal Genève Konventionen overholdes. Det betyder også, at enhver tvivl om personers status og enhver tiltale kun kan prøves ved sædvanlige domstole og ikke militære.

- Der findes ikke specielle domstole i vores univers. Vi vil undgå hurtige retssager, sagde Christen til det franske nyhedsbureau AFP.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.