Fredsforhandlinger i Colombia slår fejl

FARC-oprørerne i Colombia afviste søndag regeringens betingelser for at forhandle om fred og erklærede fredsprocessen for afsluttet.

FARC (Colombias Revolutionære Væbnede Oprørere) besvarede en opfordring fra præsident Andrés Pastrana fra tidligere søndag, da han afviste et forslag fra oprørerne om at genoptage fredsforhandlingerne. Han gav dem en frist 48 timer til at lægge våbnene.

Oprørernes talsmand, Simon Trinidad, læste en erklæring op, og ifølge den havde Pastranas frist gjort det "umuligt at fortsætte forhandlingerne". Han understregede, at fredsprocessen nu definitivt er slut.

Trinidad giver "landets krigsherrer" og en "privilegeret og rig minoritet" skylden for, at fredsbestræbelserne ikke lykkedes til glæde for hovedparten af Colombias 40 millioner indbyggere.

Soldater klar til angreb

Colombianske soldater, støttet af kampvogne, havde ellers forberedt sig søndag på at gå til angreb på en enklave, der kontrolleres af marxistiske oprørere.

I en skarp tale til nationen natten til søndag gav Pastrana oprørerne en frist indtil kl. 21.30 mandag lokal tid til at forlade de byer, de kontrollerer i den demilitariserede zone i landets sydlige del.

Søndag erklærede FARC-oprørerne, at de agtede at følge Pastranas tidsfrist og krav om, at de inden mandag aften skulle trække sig ud af hovedbyerne i enklaven, idet han ellers ville sætte hæren ind.

Pastranas kompromisløse svar på FARC-oprørernes forslag synes at give de tre år lange, frustrerende fredsforhandlinger det endelige dødsstød. I alle de tre år, forhandlingerne har kørt, er borgerkrigen og drabene fortsat. Borgerkrigen har varet i 38 år og har alene inden for de seneste 10 år kostet 40.000 mennesker livet.

Tusinder af soldater og kampvogne er blevet stationeret tæt ved den oprørskontrollerede enklave som forberedelse på et længe planlagt angreb på oprørernes højborg.

Den colombianske hær siger, at FARC-oprørerne har brugt enklaven, der består af jungle og græsningsområder for kvæg, som et massivt fængsel til de mange mennesker, de gennem tiden har bortført. Området er ifølge hæren også blevet brugt som base for narkohandel.

Pastrane kræver klare svar

Pastrana sagde i sin tale, at den eneste chance, oprørerne har for at undgå en militæroffensiv mandag, er at komme med nogle klarere svar til regeringens krav om, at de engagerer sig i direkte forhandlinger om våbenhvile og om at sætte en stopper for fjendtlighederne og de mange bortførelser.

Den 47-årige præsident har viet sin tid i embedet til at få en aftale med de henved 17.000 FARC-oprørere i hus. I 1998 gav Pastrana oprørerne en demilitariseret zone, hvor de kunne være i fred, mens forhandlingerne stod på.

Med den seneste udvikling risikerer Pastrana at skulle træde tilbage, når hans embedsperiode udløber til august uden at have indfriet det, han ville.

/ritzau/Reuters

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.