Indiens og Pakistans udenrigsminstre giver hånd

Trods nye uroligheder i den omstridte Kashmir-provins, hilste udenrigsministrene fra Pakistan og Indien varmt og hjertelig på hinanden, da de onsdag mødtes forud for et topmøde for sydasiatiske ledere i Nepals hovedstad Kathmandu.

Pakistan og Indien har siden et terrorangreb på det indiske parlament i hovedstaden New Delhi i midten af december været på kanten af krig. Den indiske regering beskylder muslimske terrorgrupper for at stå bag angrebet og siger, at Pakistans efterretningstjeneste har hjulpet grupperne. Det afvises af den pakistanske regering.

Pakistans udenrigsminister, Abdul Sattar, og hans indiske kollega, Jaswant Singh, gav hinanden hånden, smilte og spøgte med hinanden, inden de sammen gik ind til møde med de øvrige udenrigsministre for de syv medlemmer af Den Sydasiatiske Sammenslutning for Regionalt Samarbejde, SAARC.

- De er trods alt gode venner, og der er en masse goodwill og venskab, sagde en embedsmand i Kathmandu.

Mødet mellem de to udenrigsministre er det første på ministerniveau siden angrebet på parlamentet i New Delhi 13. december.

Den indiske regering har hidtil udelukket et direkte møde mellem de to landes regeringsledere, Pakistans præsident, Pervez Musharraf, og Indiens premierminister, Atal Behari Vajpayee, der også kommer til Kathmandu, når topmødet formelt indledes fredag.

Den indiske regering har dog ladet en dør stå åben for samtaler på embedsmandsniveau under topmødet.

Regeringen i New Delhi forlanger, at Pakistan slår ned på de militante muslimske grupper, som menes at stå bag terrorhandlinger i den indiske del af Kashmir.

Selv om ledelsen i Islamabad afviser enhver støtte til militante muslimer, har præsident Pervez Musharraf i de seneste dage alligevel slået ned på en række muslimske grupper, som mistænkes for at stå bag terrorhandlinger.

Onsdag eftermiddag lokal tid blev mindst 18 personer, heraf 11 indiske politibetjente, såret, da formodede militante muslimer smed håndgranater mod det lokale parlament i Kashmirs hovedby, Srinagar.

Næsten samtidig rapporterede pakistanske myndigheder, at indiske og pakistanske soldater i over en time skød mod hinanden langs den grænse, der deler Kashmir. Skudvekslingen fandt sted i den sydlige del af Kashmir, hvor de to lande i de seneste par uger har opbygget store militære styrker.

Flere end 5000 mennesker er siden mandag flygtet fra området af frygt for, at egentlige krigshandlinger skulle bryde ud mellem de to lande i området.

Den indiske regering har givet den pakistanske ledelse en liste på 20 mistænkte "terrorister og kriminelle", som inderne ønsker udleveret for at kunne retsforfølge dem i Indien.

- Denne liste er meget vigtig, sagde den indiske indenrigsminister L.K. Advani tirsdag og føjede til, at Pakistan må fortsætte med at slå ned på mistænkte terrorister.

Den pakistanske regering siger på sin side, at den ingen mulighed har for at tilbageholde mistænkte militante muslimer, med mindre Indien fremlægger klare beviser mod de pågældende.

Den pakistanske udenrigsminister sagde tidligere på ugen, at hans regering vil overveje at udlevere militante muslimer i henhold til SAARC's anti-terrorregler, hvis Indien formelt anklager de personer, som er nævnt på listen over 20 terrorister.

Konflikten mellem Indien og Pakistan om Kashmir, som begge lande gør krav på, har kostet mindst 30.000 menesker livet siden 1980. Muslimske kilder siger, at antallet af dræbte snarere er op mod 80.000.

/ritzau/AFP

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.