Mwanawasa udråbt som Zambias præsident

Zambia tog onsdag regeringspartiets kandidat Levy Mwanawasa i ed som landets præsident, mens spændingerne steg, og stærkt bevæbnet uropoliti blev sat ind for at holde oppositionelle demonstrationer nede.

Den politiske uro kommer efter et præsident- og parlamentsvalg sidste torsdag, som blandt andet EU-observatører siger var skæmmet af "åbenlyse uregelmæssigheder".

Få timer inden edsaflæggelsen havde en zambisk højesteretsdommer afvist en anmodning fra oppositionen om at udsætte indsættelsen af Mwanawasa, til der var gennemført en omtælling af stemmerne.

Zambias 10 oppositionspartier har anklaget den regerende Bevægelse for Flerpartidemokrati (MMD) for valgsvindel, men både MMD og Zambias valgkommission har afvist beskyldningerne.

Der er blandt andet fremsat beskyldninger om, at i visse valgkredse oversteg antallet af optalte stemmer antallet af registrerede vælgere, at stemmebokse er blevet fyldt med falske stemmesedler, og at ekstra stemmebokse er dukket op, efter at stemmeoptællingen var afsluttet.

Michael Meadowcroft, leder af EU's valgobservatører i Zambia, siger, at valget sidste uge var behæftet med fejl.

- Der er klare, åbenlyse uregelmæssigheder og der er ingen måde, hvorpå vi kan løbe fra dette, sagde han onsdag til journalister.

Påstandene om valgsvindel har fået oppositionen i landet til at opfordre til massedemonstrationer. Dette er sket efter Højesterets afvisning af at udskyde indsættelsen af præsidenten.

- Hvad dette betyder er, at domstolene billiger lovløshed og nægter zambierne deres rettigheder, sagde en af oppositionens præsidentkandidater, Christon Tembo.

- Derfor har vi besluttet at gennemføre massedemonstrationer over hele landet. Vi har ikke andet valg end at kæmpe for at sikre, hvad der retmæssigt tilhører det zambiske folk, sagde Tembo til det britiske nyhedsbureau Reuters. Han påpegede, at han talte på hele oppositionens vegne.

I en forstad til Lusaka, den zambiske hovedstad, tørnede uropoliti således onsdag sammen med demonstranter. Lokale radiostationer rapporterede om 200 demonstranter, der havde lavet vejspærringer i det centrale Lusaka.

Forinden havde kampklædt politi forhindret tilhængere af oppositionen i at deltage i indsættelsesceremonien. Derimod var tilhængere af det regerende parti blevet fragtet med busser til hovedstaden fra den afgående præsident Frederick Chilubas traditionelle magtbase i landets kobberbælte. De sang og dansede i forbindelse med indsættelsen af den nye præsident.

Mwanawasa, 53 år og en af Zambias førende advokater, brugte meget af valgkampagnen på at affeje spørgsmål om hans sundhedstilstand set i lyset af en trafikulykke, han i 1992 var involveret i. Kvæstelserne fra ulykken gav ham talevanskeligheder, og en række sproglige fortalelser under kampagnen skabte overskrifter i de zambiske aviser. Blandt andet sagde Mwanawasa, at han var i lige så fin form som bokseren "Tike Myson", men mest opmærksomhed skabte en udtalelse fra Mwanawasa, hvori han betegnede præsident Chiluba som sin søster.

Mwanawasa bliver Zambias tredje præsident siden uafhængigheden fra Storbritannien i 1964. Han fik 28,7 procent af stemmerne, mens hans nærmeste rival, forretningsmanden Anderson Mazoka, sikrede sig 26,7 procent af stemmerne fra 148 af landets 150 valgkredse.

Højesteretsdommer Matthew Ngulube afgjorde onsdag, at stemmerne fra de sidste to valgkredse ikke vil få betydning for præsidentvalgets endelige udfald.

/ritzau/Reuters

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.