Kampen mod ilden fortsætter i Sydneys forstæder

I temperaturer op til 35 grader celsius og stærk vind fortsatte australske brandfolk onsdag kampen mod flammerne i millionbyen Sydneys udkant.

Det var anden dag i træk, at kampen stod i de vestlige forstæder Pennant Hills og West Pymble kun cirka 10 minutters kørsel fra byens centrum. Kampen foregår ved, at brandfolk og borgere henter vand fra svømmepøle og kaster det ned fra helikoptere. Inden for selve Sydney er ingen huse gået til i flammerne, men der er mange træer i de vestlige forstæder, hvilket gør brandfolkenes opgave sværere.






- Man kan ikke opfinde en situation, som ser meget værre ud end den, vi står over for i dag. Vi har en brand-front på godt 2000 kilometer på en dag, der ikke burde bruges på andet end at hoppe i en svømmepøl, sagde en af de lokale brandchefer, Phil Koperberg.

Ifølge Koperberg er mange brandfolk trætte som følge af kampen mod flammerne, der startede juledag. Af de op mod 100 oprindelige brande menes mange påsat, og onsdag havde australsk politi anholdt 20 mistænkte.

- Brandstiftelse fortsætter med at være årsag til de fleste af de brande, vi står over for, sagde delstaten New South Wales' premierminister, Bob Carr.

Myndighederne lægger op til maksimumsstraf

Politiet har nedsat en særlig efterforskningsgruppe, som i de seneste seks dage har foretaget de 20 anholdelser. Samtidig lægger delstatsmyndighederne op til at søge maksimalstraffen i brandstiftelsessager, 14 års fængsel. Endelig bebuder Carr, at de seks teenagere, som er blandt de anholdte, skal tvinges til at besøge hospitalers brandsårsafdelinger og andre ofre.

- På en måde er det for godt for de unge at komme i ungdomsfængsel. Det er bedre at tvære deres næser rundt i den aske, de har frembragt og lade dem rydde op i rodet, sagde Carr.

Mindst 150 hjem er blevet ødelagt af ilden, der desuden har ødelagt hele nationalparker og dræbt tusinder af får og andre dyr. Omkring 300.000 hektar jord, svarende til to gange Londons størrelse, er blevet ødelagt.

Hele Sydney er fortsat indhyllet i grå røg, og aske og støv ligger i gaderne.

Håb om vindskifte

På lidt længere sigt er der dog en smule håb forude. Vinden skulle i de næste par dage slå om, så køligere og mere fugtig blæst skulle være på vej ind fra havet. Siden jul er en tør vind kommet inde fra landet.

Ifølge Koperberg vil en sådan bedring betyde, at brandfolkene kan skifte fokus fra at søge at beskytte huse til at gå mere aktivt i gang med at omringe brandene.

/ritzau/Reuters

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.