Grækenland i EU's førertrøje

Grækerne overtager EU-formandskabet med løfter om at præge dagsordenen i en mere venstreorienteret retning. Det bliver dog en stille periode sammenlignet med halvåret under dansk ledelse.

Bruxelles

Alene stilen er anderledes.

Mens det danske EU-formandskab sluttede uden festivitas trods de historiske beslutninger i København, er det græske formandskab kommet i gang med champagnebrus, pindemadder og en lille tegnefilm om en svale, der flyver over det europæiske kontinent.

Der var plads til poesi og højt svævende tanker, da grækerne forleden indkaldte pressen i Bruxelles til reception for at præsentere deres formandskabsprogram. Svalen symboliserer forår, genfødsel samt håb og optimisme for en fælles europæisk fremtid, forklarede Grækenlands udenrigsminister, George Papandreou.

Mens alle i salen havde minder om de resultatorienterede, effektive danskere forklarede Papandreou, at resultatet ikke altid er det mest afgørende.

»Vores svale rejser ud på en odyssé. Det er en af vores ældste traditioner, og som Odysseus fandt ud af på sin lange rejse mod Ithaka, er målet ikke altid det vigtigste. Nogle gange er selve rejsen vigtigere,« sagde Papandreou og henviste til debatten om Europas fremtid.

Her gælder det ikke bare om at udtænke en fin europæisk forfatning. Den skal også have befolkningernes opbakning, og derfor skal man forsøge at inddrage borgerne, sagde Papandreou og opfordrede almindelige mennesker til at give sig til kende i et debatforum, som bliver oprettet på det græske formandskabs hjemmeside.

Stille tid i vente

Dermed ikke sagt, at det græske formandskab vil være fattig på resultater, men der er ingen tvivl om, at der venter en mere stille tid efter perioden under ledelse af danske ministre. På en måde bliver det græske formandskab en mellemstation mellem Danmarks afslutning af udvidelsesforhandlingerne og den regeringskonference om fremtidens traktat, som vil blive indledt til sommer under det italienske formandskab.

I april skal grækerne holde den fest, som aldrig blev holdt i København, for at fejre udvidelsen mod øst. De kommende medlemmer er inviteret til at underskrive deres tiltrædelsestraktat ved Akropolis i Athen, men ud over ceremonien skal grækerne ikke bekymre sig meget om udvidelsen.

Lissabon-processen

Til gengæld skal de arrangere et forårstopmøde om den såkaldte Lissabon-proces, som blev sat i søen for tre år siden for at omdanne Europa til verdens mest konkurrencedygtige økonomi inden 2010. Her har Grækenlands socialistiske regering sat sig for at ændre debatten efter de liberalistiske fingeraftryk, som blev sat sidste år under borgerlig spansk ledelse.

»Lissabon-processen skal ikke kun handle om liberaliseringer. Vi skal se mere på, hvad vi kan gøre for beskæftigelsen og for at sikre fremtidens pensioner. Lissabon-processen skal være mindre økonomisk og mere social,« sagde Tassos Giannitsis, græsk viceudenrigsminister.

På udlændingeområdet lægger grækerne også op til et stilskifte.

»Indvandring er ikke kun et problem. Hvis indvandringen foregår under ordnede forhold, kan vores samfund opnå større kulturelle rigdomme og bedre konkurrenceevne. Vi er også nødt til at tænke på, at vores aldrende befolkninger giver et behov for mere arbejdskraft. Det må vi diskutere, så der kommer en mere afbalanceret politik,« sagde udenrigsminister Papandreou.

Små lande sikres

På andre punkter vil den danske regering finde en forbundsfælle i Grækenland.

I debatten om Unionens fremtidige ledelse holder grækerne fast i, at små lande skal sikres en lige andel i ledelsen i forhold til store lande. Derfor er de skeptiske mod at afløse de nuværende formandskaber af en ordning med en slags EU-præsident.

»Vores erfaring som lille land er, at der er positive aspekter ved de skiftende formandskaber. Det giver en stor grad af deltagelse, og det udbreder kendskabet til EU. Det giver en følelse af samhørighed, og ligegyldig hvordan vi reformerer i fremtiden, skal vi forsøge at bevare disse elementer,« sagde Papandreou.

Det græske formandskab kan blive præget af udenrigspolitiske emner. En mulig krig i Irak kan stjæle al opmærksomheden, og grækerne får under alle omstændigheder travlt med at opbygge EU's militære udrykningsstyrke, som endeligt er kommet på vingerne efter en aftale med Tyrkiet om, hvordan EU-styrken kan få støtte fra NATO.

Grækerne vil også fornøje EU-samarbejdet med en række nationale kæpheste. De venter spændt på en rapport fra Kommissionen om, hvordan EU skal støtte livet på afsidesliggende øer, og de har forberedt flere initiativer om turisme. På landbrugsområdet risikerer grækernes nationale traditioner at komme i vejen for den reform, som efter planen skal vedtages i 2003. I det græske formandskabsprogram står der ingenting om behov for at ændre på EU's konkurrenceforvridende støtteordninger. Til gengæld hyldes EU's nuværende landbrugspolitik for at sikre sunde, sikre fødevarer og et alsidigt liv på landet.

Cypern-spørgsmålet

Grækenland har også arvet en prekær sag fra det danske formandskab, nemlig spørgsmålet om Cypern. Det lykkedes ikke at finde en fredsordning for øen inden topmødet i København, og derfor er det reelt kun den græske del af øen, som er sikret en adgangsbillet til EU. FN har dog givet parterne på Cypern en frist den til den 28. februar til at finde en løsning, og grækerne er indstillede på at forhandle videre efter den dato, så der kan blive indgået en aftale, inden Cypern underskriver tiltrædelsestraktaten i Athen.

Grækerne har de seneste år søgt en forsoning med tyrkerne, og derfor vil de arbejde aktivt for at finde en løsning.

I dag lægger grækerne vægt på, at Tyrkiet også kan blive EU-medlem en dag.

»Der er en europæisk udsigt for alle parter og en vilje til at finde en løsning. Grækenland er medlem af EU, Cypern bliver det snart, den nordlige del af øen ønsker at være med, og Tyrkiet har mulighed for at komme med på et senere tidspunkt. En dag kommer vi alle under det samme europæiske tag, som på én gang giver os sikkerhed og respekterer de forskellige nationaliteter. Vi arbejder nu i en fælles ånd om samarbejde med Tyrkiet,« sagde udenrigsminister Papandreou.

pierre.collignon@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.