Zakajev - tjetjenernes moderate stemme

Det er skæbnens ironi, at netop Akhmed Zakajev er den første tjetjenske oprørsleder, som bliver arresteret i Vesten på en mistanke om terrorisme.

Moskva. Han betragtes som en af de ganske få politikere i separatisternes lejr, som det er muligt at føre forhandlinger med.

Da Akhmed Zakajev den 18. november sidste år ankom til Moskvas udenrigslufthavn Sjeremetjevo-2, kunne han se sit foto hænge i ankomsthallen på en plakat over tjetjenske oprørere eftersøgt i Rusland og via Interpol. Men de russiske myndigheder arresterede ham ikke. Tværtimod blev Zakajev som repræsentant for den tjetjenske præsident og oprørsleder Aslan Maskhadov modtaget af en talsmand for præsident Vladimir Putin.

Med i kufferten havde han en fredsplan for Tjetjenien, som ikke forudsatte den lille nordkaukasiske republiks øjeblikkelige uafhængighed, talte om fælles kontrol med republikkens grænser og en fælles valuta. Zakajevs forhandlingspartner, en tidligere general, er nu Putins generalguvernør i det sydlige Rusland.

Det er skæbnens ironi, at netop Akhmed Zakajev er den første tjetjenske oprørsleder, som bliver arresteret i Vesten på en mistanke om terrorisme. Han betragtes som en af de ganske få politikere i separatisternes lejr, som det er muligt at føre forhandlinger med om et politisk kompromis i mellem den russiske centralmagt og separatisterne, som kræver et uafhængigt Tjetjenien.

Tragisk dumhed

»Det er en tragisk dumhed, som jeg ikke kan se nogen logik bag. Han var den sidste tråd, som vi klamrede vores håb til,« siger Anna Politkovskaja, der for sin journalistiske dækning af den tjetjenske krig har vundet flere internationale priser.

Politkovskaja, der i sidste uge forhandlede med terroristerne i teatret Moskva, hvor 850 mennesker var taget som gidsler, fortæller, at hun foreslog terroristernes leder at ringe til Zakajev for få gang i en forhandlingsproces, men terrorleder Movsar Barajev sagde nej.

»Han sagde, at han ikke ville tale med Zakajev, fordi denne går ind for forhandlinger med Moskva. Barajev gav udtryk for sin foragt og sagde, at tiden er inde til at slås, ikke til at føre forhandlinger,« tilføjer Politkovskaja.

Forhandlingerne i Moskva fandt sted små to måneder, efter at Putin i kølvandet på den 11. september tilbød tjetjenske oprørere at vende tilbage til en civil tilværelse, nedlægge våbnene og finde en plads i republikkens politiske liv. Ifølge Zakajev begrænsede Kremls forslag sig til at nedlægge våbnene.

Kommandant

Den 43-årige Zakajev blev kendt som feltkommandant for sin hjemby Urus-Martan under den første tjetjenske krig i midten af 1990'rne. Han er uddannet skuespiller, blev brigadegeneral og kulturminister i den første regering efter uafhængigheden.

I august 1996 deltog han i de afsluttende forhandlinger mellem den russiske centralmagt og de tjetjenske oprørsstyrker om en fredsaftale. Han er kendt som en moderat stemme, men har som alle involverede i to tjetjenske krige blod på hænderne.

Ifølge flere kilder deltog Zakajev trods sine moderate holdninger i tjetjenske oprørsstyrkers angreb på Dagestan i august 1999, som blev startskuddet til den anden tjetjenske krig. De invaderede naborepublikken og proklamerede en islamisk republik.

Et halvt år senere blev Zakajev alvorligt såret og måtte transporteret til Tyrkiet, hvor han undergik lægebehandling og så vidt vides har sin faste adresse. Han rejser på et russisk pas.

Siden da har han rejst rundt i Europa som ekspræsident og oprørsleder Aslan Maskhadovs særlige repræsentant. Han har rejst den tjetjenske sag over for den internationale krigsforbryderdomstol, talt i Europarådet og i andre fora.

Ifølge de russiske myndigheder har Zakajev været eftersøgt gennem Interpol siden december 2001. Han er mistænkt for at have organiseret væbnet oprør, illegale væbnede gruppe samt for drabsforsøg. Desuden har de russiske myndigheder overdraget efterretningsoplysninger indsamlet under terroraktionen i Moskva, som skulle implicere Zakajevs medvirken.

Det er uvist hvilke oplysninger, materialet indeholder, men de russiske medier har især hæftet sig ved en udtalelse, som Zakajev fremsatte på Den tjetjenske Verdenskongres i København i kølvandet på blodbadet i Moskva.

Opfattet som trusler

»Vi kan ikke garantere, at tjetjenere ikke næste gang erobrer et atomobjekt. Det vil ikke kun være en katastrofe for det russiske og tjetjenske samfund, men for hele Europa,« sagde Zakajev.

Det er i Rusland blevet opfattet som en trussel som nye terroraktioner.

»Vi kan ikke opfatte det som andet end en terrortrussel, og jeg tror, at det har haft indflydelse på de danske myndigheders beslutning. Forbindelsen mellem Zakajev og terroristerne er åbenbar,« siger Dmitrij Rogosin, formand for det russiske parlaments udenrigsudvalg.

I Rusland hilses arrestationen af Zakajev velkommen i officielle kredse. Det ses som udtryk for et skift i den europæiske opinion efter terrorangrebet på Moskva.

»Det ser ud, som om Danmark er ved at lære af sine fejl,« sagde Mikhail Margelov, formand for det russiske parlaments overhus' udenrigsudvalg i går.

»Danmark er til eksamen. Spørgsmålet er, om USA og Rusland alene skal bekæmpe den internationale terrorisme, eller om den samlede civiliserede verden inklusive Europa også vil være med,« tilføjede han.

Bekymring i Moskva

Uden for officielle kredse lød der i går bekymring. Ivan Rybkin, forhenværende sekretær for den russiske præsidents sikkerhedsråd og Moskvas fredsforhandler i Tjetjenien, frygter, at arrestationen vil styrke de mest radikale kredse i Tjetjenien.

»I stedet for at arrestere de farlige terrorister, pågriber man en mand, der kan bidrage til en fredelig løsning i Tjetjenien,« siger Ivan Rybkin, der senest mødtes med Zakajev i august i Zürich for at drøfte en fredsplan i Tjetjenien.

»Det kan betyde, at den unge generation af tjetjenere nu kun får terrorister som forbilleder. Zakajev er en moderat politiker,« fastslår Rybkin.

flemming.rose@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.