Mand anholdt i snigskyttesag

En person, der måske har tilknytning til den senere tids snigskyttedrab i Washington-området, menes anholdt i Richmond i Virginia, rapporterede TV-stationen BBC og andre medier mandag.

Anholdelsen skete på en tankstation, hvor en hvid varevogn holdt parkeret i nærheden af en telefonboks. Varevognen minder om den, som tidligere er blevet eftersøgt.

Ifølge TV-stationen CNN er der endnu ikke frigivet oplysninger om den mand, der blev anholdt.

Øjenvidner oplyste, at specialtrænede politistyrker havde omringet telefonboksen og bevogtede varevognen.

Ved det seneste attentat, det 12. i rækken, lørdag blev der tilsyneladende efterladt et budskab fra snigskytten. Det fik natten til mandag politiet til at bede personen bag budskabet om at ringe til et nærmere angivet telefonnummer.

Snigskytten har siden 2. oktober dræbt ni mennesker og såret tre, herunder lørdagens offer.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen