Europa: Stem så ja, Irland

I dag går irerne for anden gang til valgurnerne for at stemme om Nice-traktaten. De irske vælgere advares mod, at de vil bringe EU's udvidelse i fare, hvis de stemmer nej igen.

Bruxelles De irske vælgere er kommet under voldsomt pres fra den politiske elite i både Irland, EU og Østeuropa for at stemme ja til Nice-traktaten, som de forkastede sidste år.

De seneste dage har advarslerne lydt med stigende intensitet fra både ind- og udland, fordi EU's udvidelse kan blive forsinket ved et nyt irsk nej. Planen er at få de sidste detaljer om udvidelsen forhandlet på plads på topmøder i Bruxelles næste uge og i København i december, men den tidsplan holder kun, hvis Nice bliver godkendt i Irland - det sidste land i EU, som mangler at ratificere den omstridte traktat.

Den fungerende EU-formand, statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), taler om en »uforudsigelig krise uden fortilfælde«, hvis irerne stemmer nej igen, mens EU-Kommissionens formand, Romano Prodi, beskriver et nyt nej som en »syndflod«.

»Hele udvidelsesprocessen vil standse. I København vil vi tage to dages ferie, det samme i Bruxelles. Vi kan ikke gennemføre udvidelsen med et andet nej fra Irland,« siger Romano Prodi.

Forleden var det østeuropæerne, som forsøgte at tale til irernes samvittighed. Præsidenterne fra Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn og Polen skrev i et fælles brev til den irske avis, Irish Independent, at de vil blive »meget skuffede« over et nyt nej i Irland.

»Det vil i væsentlig grad forsinke vores optagelse i EU, og, hvad værre er, forspilde en historisk mulighed for at virkeliggøre nogle grundlæggende idealer om Europas demokratiske forening,« skrev de fire centraleuropæiske ledere.

Utaknemlige bæster

I Bruxelles er den udbredte følelse, at irerne er nogle utaknemlige bæster. De har om nogen nydt godt af EU-medlemskabet, og de burde være de første til at lade østeuropæerne nyde godt af de samme frugter. Irland har i løbet af de seneste 30 år modtaget omkring 240 mia. kr. i støtte fra Bruxelles, og hjælpen har forvandlet det tilbagestående Irland til et af EU's rigeste lande.

Den slags argumenter er der ingen EU-ledere, som vil udtale højt, af frygt for at provokere endnu flere skeptiske irere til at stemme nej, men de irske ja-tilhængere holder sig ikke tilbage. Den irske formand for EU-Parlamentet, Pat Cox, har rejst rundt i sit hjemland i en stor ja-bus og gang på gang mindet om, at det nu er irernes tur til at give noget til Europa.

»Et helt kontinent venter på os,« sagde Pat Cox forleden i Dublin.

»Vi kan takke EU for vores egen succes. Nu er der lande, som ønsker at blive en del af EU, og vi er moralsk forpligtede til at give dem samme mulighed,« siger den irske premierminister Bertie Ahern.

Den samme traktat

Irske nej-sigere fastholder med støtte fra danske og britiske EU-skeptikere, at udvidelsen godt kan gennemføres uden Nice-traktaten. Samtidig understreger de, at irerne ikke stemmer nej til udvidelsen - men til Nice-traktaten.

»Traktaten vil styrke de store lande på bekostning af de små. Derfor forsvarer vi ikke kun irske interesser, men alle små landes interesser, og vi forlanger en ny traktat. Det er en skandale for demokratiet, at irerne bliver bedt om at stemme om den samme traktat en gang til, uden nogen ændringer overhovedet,« siger Gerry Adams, leder af det nordirske parti Sinn Fein, som deltager aktivt i nej-kampagnen i Irland.

Et lille flertal af de irske vælgere afviste Nice-traktaten i maj sidste år efter en kampagne, hvor ja-partierne nærmest sov i timen. Men det irske nej repræsenterede kun 18 pct. af vælgerne, idet to ud af tre blev hjemme på sofaen. Nu håber de irske ja-sigere, at en mere aktiv kampagne kan få flere til at stemme. De seneste meningsmålinger tyder på, at det vil lykkes. En måling i Irish Times giver 42 pct. ja-stemmer og 29 pct. til nej-siden, men ingen tør tro på et ja, før det faktisk er i hus.

Undren i Bruxelles

Imens bliver EU's topfolk ved med at undre sig over det irske folks skepsis. Er de blevet smittet med den britiske EU-skepsis? Eller er de bare egoister, som kun vil støtte EU, så længe pengeregnen fortsætter?

Det er svært at afgøre præcist, hvad der får irerne til at stemme nej.

Der er en udbredt, men reelt ubegrundet frygt for, at EU vil blande sig i abort-politik. Der er en lige så ubegrundet frygt for, at Irland kan blive tvunget til at deltage i militære operationer under EU-kommando, men ellers lyder mange klassiske argumenter mod unionsdannelsen. Irerne er bange for, at EU vil harmonisere skattelovgivningen, og de frygter at miste indflydelse i en union med 25 medlemmer i stedet for de nuværende 15.

Det er reelle indvendinger, som kan rejses mod det europæiske projekt, og derfor kan man med rette stille et helt andet spørgsmål, som det britiske tidsskrift The Economist gør det i en kommentar:

»Hvad er der ved Den Europæiske Union, som er så negativt, at selv irerne er blevet EU-skeptikere?«

pierre.collignon@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen