Svenskere giver danskerne bredside

Stockholm - Nu var det ellers lige ved at blive normalt (hvilket vil sige ganske behageligt) at være dansker i Sverige.

Kalle, chefbartenderen på min favoritbar i Stockholm, var holdt op med venskabeligt at råbe »Der har vi jo racisten«, når jeg kom forbi. De mange magasinprogrammer på svensk radios P1 var holdt op med at ringe for at få mig til at analysere den danske folkesjæl. Aviserne var holdt op med at skrive harmdirrende ledere om dansk indvandrerpolitik.

Og så pludselig, bang, et tidsskrift med forsiden prydet af en smuk, måske iransk, pige og teksten »Danskjävlar! - 46 sidor om ett ruttnande land«. Ruttnande betyder rådnende. »Danskjävlar« kan jeg ikke lige finde nogen mundret oversættelse af, men det var, hvad overlæge Helmer, Ernst-Hugo Järegård, stod og skreg ud over Øresund i Lars von Triers "Riget". Hvad den smukke pige har med sagen at gøre, skal jeg, efter at have læst bladet, ikke kunne sige.

To røde pølser

Tidsskriftet hedder Etc. og er ikke synderligt udbredt, men ikke desto mindre er det en stemme at regne med på den ydre venstrefløj i Sverige. Chefredaktør Johan Ehrenberg er en intellektuel kändis, der gerne hentes ind af mere etablerede medier, når man vil have en mening, der går på tværs, hvad gælder økonomiske og politiske sammenhænge. Nu går han i en ledende artikel (illustreret med to røde pølser og et korsliggende brød) til angreb på den (før?)svenske opfattelse af Danmark som et frisindet og gemytligt land.

»Nu findes et andet billede af Danmark. Af indskrænkethedens, fejhedens og racismens land. (...) Det dyreplagende land, det dumsmarte land, hvis største kulturelle gave til menneskeheden er Janteloven,« skriver han.

En vis del af øretæverne går til Sveriges egen regering, som på en række områder har en mindst lige så streng linie over for flygtninge og indvandrere som Danmark. Men i mangt og meget er de 46 sider (næsten halvdelen af bladet, om end der er mange fotos imellem) en bredside mod Danmark og danskerne, især den borgerlige regering og Dansk Folkeparti.

Der er kritiske reportager om dansk indvandrer-, miljø- og økonomisk politik. Interviews med danskere, som er flyttet, eller måske flygtet, til Sverige. Et interview med forfatteren Carsten Jensen, som mener, at »det er slut med den danske frihed«.

En reportage om massageannoncer, hvor det ikke er Ekstra Bladet, men Information, der står for skud. En artikel om Moses Hansen og hans korstog. En kronologisk gennemgang af »højrevridningen i Danmark«, der skal være begyndt med pastor Søren Krarup i 1986.

Dogmefilm duer ikke

Etc.'s læsere får at vide, at det berømte danske øldrikkeri ikke har noget med hygge eller kontinental inflydelse at gøre, men udelukkende skyldes de høje skatter på spiritus.

Og om det så er dogmefilmene, får de én på hatten.

»Dogmefilm er hverken radikale, nyskabende eller gode,« som det hedder i artiklen.

thomas.heine@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen