Australsk vrede efter attentatet

Vreden syder i Australien mod både Indonesien og den muslimske verden efter Bali-attentatet og nærer den i forvejen eksplosive indvandrerdebat.

Sydney

Mindst 30 australiere blev i går regnet blandt de omkomne ved Bali-attentatet, og der savnes mindst 160 ifølge de australske myndigheder. Yderligere 113 australske statsborgere blev såret.

»Landet må forberede sig på et langt værre antal døde end det offentligt bekræftede,« sagde premierminister John Howard.

I forvejen har Australiens forhold til Indonesien altid været mere eller mindre betændt, og nu syder vreden både mod den muslimske verden, australierne er omgivet af, og de omkring 500.000 muslimer, som har gjort Australien til deres hjem.

Officielt er det endnu ikke fastslået, at islamiske terrorister stod bag weekendens udåd, men i Australien næres mistanken af en i forvejen eksplosiv indvandrerdebat og den amerikanske krig mod terror, som har fået utvetydig australsk opbakning.

Spændt atmosfære

På gaderne var atmosfæren spændt. Allerede efter terrorangrebet mod USA i 2001 blev en australsk moské udsat for et brandattentat, og i går blev vinduer i en islamisk skole i Sydney knust af to mænd. En imam, der bor på stedet, slap uden knubs, men det muslimske samfund frygter for fremtiden, selvom Howard og delstaten Queenslands leder, Peter Beattie, har opfordret befolkningen til at slå koldt vand i blodet.

Problemet er, at Australien i forvejen har oplevet en serie opsigtsvækkende sager, hvor bander af unge, muslimske indvandrere med libanesisk baggrund gruppevoldtog hvide, australske piger og samtidig hånede ofrene på grund af deres race. Mange mente, at dommene efterfølgende var for milde, og højrepartiet One Nation havde længe inden da med stor succces gjort kampen mod indvandring til en mærkesag. Omvendt følte dele af det muslimske samfund sig forfulgt på grund af en snes individers handlinger.

Bådflygtninge

Efter terrorangrebet på Bali lå det i første omgang i premierminister Howards udtalelser, at Indonesien kunne have gjort mere i kampen mod islamisk terror. Siden har han været mere tilbageholdende, men læserbrevsspalterne gløder igen.

Men det er langt fra kun et spørgsmål om Australiens egne muslimer. Forholdet til Indonesien, den befolkningsmæssige gigant i nord, har altid været anstrengt. Australien har beskyldt indoneserne for at se mellem fingre med bådflygtningestrømme fra Asien og arabiske lande, hvilket gav sig udslag i den internationale strid om de over 434 flygtninge på det norske skib "Tampa" sidste år.

Det kom oven i den årelange strid om Østtimor, hvor skiftende australske regeringer ellers længe så mellem fingre med indonesiske menneskeretskrænkelser, indtil den australske regering skiftede hest og i 1999, efter 28 års fravær, åbnede et konsulat i Østtimor. Dermed støttede Australien indirekte østtimorisk selvstændighed, hvilket omvendt fik Indonesien til en overgang at modsætte sig australsk ledelse af den FN-styrke, der kontrollerede Østtimors endelige overgang til selvstændighed i år.

Nu kommer så Bali-attentatet på tværs af det indonesisk-australske forhold. Foreløbig har Indonesien accepteret, at 40 australske betjente er med i det internationale detektivhold fra bl.a. USA, Tyskland og Japan, som vil deltage i efterforskningen.

Vreden syder

Tilbage i Australien syder vreden mod Indonesien.

»Jakarta må slå ned på terrororganisationer. Det er på tide for præsident Megawati Sukarnoputri at gøre ord til handling og slå ned på terrorgrupper, uanset deres ideologi eller religiøse overbevisning,« skrev avisen The Australian i går i en leder.

Også internt i Australien kan Bali-attentatet få konsekvenser. Det kom i går til en ophedet debat i landets parlament om en ny opstramning af terrorlovgivningen, rapporterede AFP. Efter angrebet på USA blev de australske love skærpet, så terror nu kan give fængsel på 25 år, men nu søger Howard-regeringen at give efterretningstjenesten yderligere aflytningsmuligheder. Oppositionen modsætter sig.

»Den sørgelige sandhed er, at ingen intern australsk antiterrorlov kunne have forhindret tragedien på Bali,« sagde Brian Greig fra oppositionspartiet Demokraterne. /ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen