På diskoteket natten forinden

Danske Maria Wiechmann var på diskotek Paddy's natten inden eksplosionen. »Vi er ikke bange. Vi vil bare gerne hjem,« fortæller hun inden afrejsen til Bangkok sent mandag aften.

Maria Wiechmann blev vækket tidligt om morgenen.

»I skal ringe hjem til jeres familier lige nu,« lød ordene på det lokale hotel.

»Der er sprængt en bombe.«

Maria og hendes tre medrejsende hørte godt de enorme brag, men affærdigede det i første omgang som festligt lørdagsfyrværkeri - selvom braget rungede underligt enormt. Vennerne spillede kort på terrassen og talte om at besøge diskoteket Paddy's i Legian Street nær stranden ved Kuta, Bali, hvor de også dagen forinden havde festet.

Men de blev hjemme.

Chokerede over beskeden tørrede de søvnen ud af øjnene morgenen efter og kontaktede straks familier og venner hjemme i Danmark. 22-årige Maria fik fat i sin mor i Grønland, der i fem timer havde forsøgt at få kontakt til en slukket mobiltelefon.

»Vi kendte slet ikke omfanget af det, men vi var meget rystede. Alvorligt bekymret. Vi tændte for CNN, og på det tidspunkt havde de fundet 52 dræbte og 125 sårede. Det var alvorligt. Og så flyver tankerne selvfølgelig gennem hovedet, at vi var på netop dét diskotek dagen før, og vi snakkede om at tage derind igen. Der er fuldstændig surrealistisk, så tæt vi har været på det,« fortæller en tydeligt rystet, men fattet Maria over en forsinket telefonlinie fra værelse 225 i Dansk Studiecenters hotel på Bali. Hun taler langsomt og i korte sætninger og vil ikke tale om de forsvundne danskere.

Opholdet på ferieøen var tænkt som en privat ferie, men efter ulykken flyttede hun på hotellet nær de andre danskere.

Ingen chancer

Tiden på den sydlige del af ferieøen går med en del praktiske gøremål - taskerne skal pakkes, papirer til rejseforsikringen ordnes, og hver hele time tjekkes både de lokale og internationale medier for seneste nyt. Men det meste af tiden går med at tale og hygge om hinanden.

»Det foregår stille og roligt, men vi taler om, hvor forfærdeligt det her er. Mobiltelefonerne ringer hele tiden. Vi har travlt med at forsikre alle vore venner og familie om, at vi har det godt. Efter vores bedste overbevisning, så er vi meget sikre på, at der ikke sker mere. Men vi tager alligevel ingen chancer og holder os væk fra de store turiststeder. Vi er ikke bange for at være her. Vi vil bare hellere hjem til vores familier,« siger Maria.

Sent mandag aften fløj Maria med en række danskere til Bangkok.

Ved redaktionens deadline var det endnu uvist, hvornår de vender tilbage til Danmark.

jacob.kaare@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.