Læger under pres i besatte områder

Organisationen Læger uden Grænser føler sig under tiltagende pres i de besatte områder. Man risikerer dels at blive udnyttet af Israel som en slags fangevogtere, dels at blive infiltreret af palæstinensiske terrorister.

Jerusalem

Internationale hjælpeorganisationer i Gaza og på Vestbredden risikerer at blive »fangevogtere i et israelsk friluftsfængsel«, advarer formanden for den franske afdeling af Læger uden Grænser (MSF), dr. Jean-Hervé Bradol.

Den medicinske hjælpeorganisation, der blev belønnet med Nobels Fredspris i 1999, har været på plads i de af Israel besatte områder siden 1994. Men efter at den anden palæstinensiske opstand begyndte for snart to år siden, har arbejdet dramatisk ændret karakter, forklarer Bradol. Fra tidligere at have været marginale aktører i et nogenlunde velfungerende samfund, bliver de internationale hjælpeorganisationer nu mere og mere centrale.

Ambulancer stoppes

Palæstinensiske ambulancer og anden lægehjælp bliver rutinemæssigt stoppet eller forsinket som følge af det israelske rejseforbud - og mange steder udgangsforbud - der er indført i de besatte områder som værn mod selvmordsbomber og anden terroraktivitet.

I stedet må internationale organisationer som Røde Kors/Røde Halvmåne, FNs flygtningeorgan UNWRA og Læger Uden Grænser i stigende grad træde til.

»Hvis man ser på en by som Hebron, hvor enhver bevægelse er reguleret, er det som ét stort fængsel. Folk kan ikke gå til bageren, ikke gå til grønthandleren, ikke tage på hospitalet. I det system fungerer vi som fangevogtere. Hvis en kvinde behøver kemoterapi mod cancer, ville hun førhen have taget på hospitalet selv. Nu ringer hun på hos os, fordi hun ved, at hun ikke får tilladelse på egen hånd,« siger Jean-Hervé Bradol. I skriftet "The Palestinian Chronicles", hvor Læger uden Grænser blandt andet sætter fokus på psykologiske effekter af den israelske genbesættelse, konstaterer Bradol, at udenlandske hjælpearbejderes uafhængighed nu sættes på prøve.

»Israels regering forsøger at presse humanitære organisationer til at blive socialarbejdere i et undertrykkende system, der har til formål at indespærre et helt folk i frilufts-fængsler. (...) International humanitær hjælp, som hidtil kun har spillet en perifer rolle i denne konflikt, risikerer at blive fangevogtere i hjertet af et nådesløst system af dominans og segregation,« skriver Bradol, som er en af organisationens veteraner og af nogle regnes som dens førende »ideolog«.

Moderat Sharon

Over for Jyllands-Posten medgiver Bradol, at den situation ikke er anderledes, end hvad Læger uden Grænser oplever mange andre steder i verden. Samtidig påpeger han, at Israels ministerpræsident, Ariel Sharon, stadig må betegnes som moderat, hvis man sammenligner indsatsen på Vestbredden med den russiske præsident Vladimir Putins operationer i Tjetjenien. Men det bekymrende er, at situationen på Vestbredden og i Gaza hele tiden forværres.

»Det er påfaldende, så konsekvent begge parter i denne konflikt bryder Geneve-konventioner og andre internationale regler. Og samtidig kan opretholde så gode relationer med demokratiske lande,« siger Bradol.

En konsekvens af, at de palæstinensiske myndigheder forhindres i at yde befolkningen lægehjælp, er, at Læger uden Grænser samarbejder meget tættere med de palæstinensiske institutioner end tidligere.

»Det giver flere muligheder for grupper, der vil bruge nødhjælp som ly for bomber eller andre voldelige handlinger, til at forsøge at udnytte os. Vi risikerer at få en bombe med i en af vore ambulancer,« siger Bradol.

Ud af Rwanda

Læger uden Grænser har tidligere trukket sig ud af konfliktzoner, fordi man vurderede, at ens tilstedeværelse reelt var til større glæde for den herskende end for den nødlidende side. Det skete for eksempel i midten af 1990erne i Rwanda, hvor Læger uden Grænser ikke ønskede at virke som socialarbejdere i fangelejre styret af militser, der havde foranstaltet et folkemord.

»Det er et dilemma. Folk i nød forsvinder ikke bare. De er fortsat systemets gidsler. Men på et tidspunkt må man tage stilling til, om man gør mere skade end gavn,« siger Bradol.

Er I tæt på den situation i Gaza og på Vestbredden?

»Nej, ikke endnu. Men vi er bekymrede over den konstante forværring af situationen,« siger dr. Jean-Hervé Bradol.

thomas.heine@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen