Snigskytte i Washington frygtes at have slået til igen

En person blev onsdag aften skudt på en tankstation i en forstad til Washington, oplyser politiet i forstaden Manassas i delstaten Virginia.

Lokale medier kæder angrebet sammen med den række af skudepisoder foretaget af en snigskytte, der siden den 2. oktober har dræbt seks mennesker og såret to i området omkring USA's forbundshovedstad.

Ifølge en talsmand ved det lokale politi er det uvist, om ofret er død.

De amerikanske myndigheder vil endnu ikke fastslå, hvorvidt episoden har forbindelse til den frygtede snigskytte.

/ritzau/AFP

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen