Prodi: På tide med en EU-forfatning

Tiden er inde til at skrive en egentlig EU-forfatning, sagde EU-Kommissionens formand, Romano Prodi, da han i dag i Europa-Parlamentet i Bruxelles gjorde status over udvidelsesprocessen.

Udvidelsen, der bringer stabilitet og enhed til det tidligere så splittede Europa, finder sted takket være beslutsomhed, et kolossalt politisk mod og en langsigtet historisk vision, fastslog han. Men det forpligter også EU til at udvise det samme mod og klarsyn, mente Prodi, der anser en dybtgående reform af EU's institutioner som grundlaget for succes med udvidelsen.

Han understregede, at det skal være en forfatning, der garanterer borgernes rettigheder og medlemslandenes rolle, bevarer den kulturelle og sproglige forskellighed, og styrker solidariteten.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen