Bush kæmper på hjemmefronten

En indflydelsesrig tværpolitisk koalition forsøger at begrænse præsidentens handlefrihed og tvinge ham til at opbygge en international koalition, inden militære aktioner mod Irak kan indledes.

Washington

George W. Bush tvinges nu til at erkende, at forpostfægtningerne inden en eventuel krig mod Irak bliver væsentligt vanskeligere og mere tidkrævende end forudset af Det Hvide Hus på både den hjemlige og den internationale front.

Samtidig med, at præsidenten måtte indlede en hastig modoffensiv over for en resolution fra Kongressen, som vil binde hans hænder, bekræftede højtstående kilder i udenrigsministeriet, at USA nu kan være parat til at acceptere to resolutioner fra Sikkerhedsrådet.

På begge fronter står George W. Bush over for kritikere, der vil tvinge ham til at opbygge en international koalition, inden han slår til mod Irak for at tilintetgøre Saddam Husseins muligheder for at anvende kemiske og biologiske våben og udvikle atomvåben.

Skeptisk resolution

Skønt et overvældende flertal i Kongressen støtter præsidentens ønske om én gang for alle at fjerne truslen fra Bagdad, har medlemmerne ikke været parate til at give George W. Bush det krævede vidtgående mandat.

Den skeptiske holdning understreges i den resolution, som er udformet af den indflydelsesrige republikanske senator Richard Lugar og hans demokratiske kollega Joseph Biden.

Udkastet gør det klart, at bemyndigelsen kun gælder magtanvendelse mod Irak og ikke mod hele området, og det understreges samtidig, at hovedmålet er at udslette alle Iraks masseødelæggelsesvåben.

Det udelukkes ikke, at USA kan blive tvunget til at handle på egen hånd, men det vil i så tilfælde først kunne ske, hvis Sikkerhedsrådet ikke vedtager en ny resolution med klare betingelser og tidsfrister for Iraks afvæbning.

Præsident Bush afviste tirsdag udkastet som alt for snævert. »Jeg ønsker ikke en resolution, der binder mine hænder, en resolution, som er svagere end den, Kongressen vedtog i 1998.«

Præsidentens talsmand Ari Fleischer hævdede, at resolutionen undergravede tidligere FN-resolutioner og ikke sagde noget om, at Saddam Hussein må indstille sin støtte til terrorister og ophøre med at undertrykke sit eget folk.

Hermed er der lagt op til en skarp debat, når Senatet senere på ugen behandler resolutionsteksterne, og til nye sammenstød, når Repræsentanternes Hus i den kommende uge tager sagen under behandling.

Det betragtes fortsat som givet, at der kan samles et bredt flertal for en resolution, som giver grønt lys for en militær aktion med Irak. Meget tyder dog på, at debatten vil afsløre, at præsidenten langt fra har en enig front bag sig. Nye opinionsmålinger viser således, at kun 40 pct. af amerikanerne nu støtter en krig mod Irak, hvis den ikke har international opbakning. Samtidig hævder flere medlemmer af Kongressen, at de har modtaget tusinder af breve, og at 99 pct. af dem afviser en krig mod Irak.

På den internationale front fastholder præsident Bush kravet om, at Sikkerhedsrådet så hurtigt som muligt vedtager en ny resolution, der baner vejen for én militær aktion, hvis Irak ikke opfylder alle krav til punkt og prikke.

»FN må demonstrere rygrad. Jeg mener ikke, at mere af samme slags virker, så det endelige resultat må blive en stærk resolution,« forklarede George W. Bush under et møde med toppolitikere i Det Hvide Hus.

Højtstående kilder i udenrigsministeriet bekræfter imidlertid samtidig, at USA nu overvejer at acceptere to resolutioner, som bl.a. Frankrig har krævet.

Den første skal bane vejen for uhindrede inspektioner, mens den anden skal udstikke rammerne for en militær aktion, hvis Sikkerhedsrådet fastslår, at Irak har overtrådt betingelserne.

Det er fortsat præsidentens plan at sikre sig bred opbakning fra Kongressen i håb om, at det vil styrke USA's position ved forhandlingerne med Rusland, Kina og Frankrig, der som permanente medlemmer af Sikkerhedsrådet har vetoret.

George W. Bush ønsker ikke at få sin militære handlefrihed begrænset af en ny FN-resolution, hvilket accepteres af både republikanske og demokratiske skeptikere. De ønsker imidlertid, at præsidenten demonstrerer respekt over for USA's allierede og ikke mindst over for de permanente medlemmer af Sikkerhedsrådet.

klaus.justsen@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.