Mismodige serbere vælger ny præsident

De forhåbninger, som udløstes i Serbien med fjernelsen af Slobodan Milosevic, er endt i mismod og skuffelse før dagens præsidentvalg.

Wien

En fornemmelse af ensomhed og glemsel har lagt sig over Serbien før dagens præsidentvalg.

Den optimisme og politiske energi, som skyllede ind over landet for to år siden i forbindelse med fjernelsen af Jugoslaviens diktator, Slobodan Milosevic, er brugt op.

Også udlandets interesse for den engang førende magt på Balkan er faldet dramatisk. EU fastholder af grunde, som de færreste fatter, sine bestræbelser på at bevare Serbien og Montenegro i en føderal form. Politisk og økonomisk sker næsten intet i Beograd. Ministerpræsident Zoran Djindjics demokratisk-reformistiske regering kommer ikke ud af stedet. Det er, som om en vældig træthed har indfundet sig efter fire tabte krige på mindre end 10 år.

Kongeligt diktatur

Måske skyldes trætheden også, at serberne omsider lever i en stat, der - uagtet den fungerer hårrejsende ringe - virker normal på sin støvede og bulede overflade. De kan stort set gøre og sige, hvad de vil. Det har ikke været muligt siden indførelsen af det såkaldt kongelige diktatur i 1931.

Senere fulgte Anden Verdenskrigs ødelæggelser, den første statsopløsning og kommunisternes diktatur. Den anden statsopløsning i 1991 antændte konflikterne i Slovenien, Kroatien, Bosnien og Kosovo.

Af det engang så omsværmede Jugoslavien, hvis hovedstad var den interessanteste by på Balkan, er indtil videre blevet fem, temmeligt provinsielle småstater - en sjette kan hurtigt følge i skikkelse af Montenegro. Beograd virker som en skygge af sin fordums storhed og intellektuelle dynamik, hvilket fremgår af valgkampen og borgernes ringe interesse for den.

Skuffelsen Kostunica

At Vojislav Kostunica, øjeblikkets tiljublede mand i oktober 2000, da tusinder af demonstranter stormede parlamentet og befriede deres land efter næsten 15 år under Milosevic, nu vil forlade posten som jugoslavisk statschef i håb om at blive serbisk statschef, optager de færreste serbere. De har rigeligt at gøre med at overleve i et af Europas fattigste lande.

Dertil kommer, at Kostunica er passé under en demokratisk og fremskridtsorienteret betragtning. Han var ikke den fornyer, som mange, men bestemt ikke alle, forestillede sig. Tværtimod viste han sig som en mand af den gamle skole, optaget af serbiske vaneforestillinger om Vestens konspirationer, rettet mod det serbiske fædreland. I valgkampen har han betjent sig af et sprog og aggressivitet, der leder tanken hen på Milosevic i dennes værste periode.

Trættende fejde

Kostunicas langtrukne personlige fejde med den magtbevidste, men uigennemskuelige Djindjic har også virket trættende og perspektivløs. Udadtil - i forhold til Europa, til USA og til FNs krigsforbryderdomstol i Haag - har Kostunica været besværlig med det resultat, at stærkt tiltrængt international kapital er udeblevet.

Den slaviske myte

Meningsmålingerne viser, at Kostunica ligger i spidsen for feltet. Det betyder ikke, at han er Serbiens præsident på mandag, men at han har gode muligheder for at vinde anden og afgørende runde om to uger.

Bliver Kostunica Serbiens næste præsident, skyldes det, at det serbiske flertal vedblivende eksisterer i en slavisk myte og en slavisk livsform, som tiden synes at være løbet fra. At han overhovedet har kastet sig ud i valgkampen afslører, at også han, den ortodokse nationalist, har opgivet at holde på Montenegro og søger en ny magtbase.

»Kostunica vil bringe os tilbage til tiden før omvæltningen,« sukker en lokal iagttager. »Serberne er politiske analfabeter. Hvordan kan det være anderledes i betragtning af vor historie.«

Kostunicas nærmeste udfordrer er en af Djindjic-styrets mest solide skikkelser, professor Miroljub Labus, en glimrende økonom og moderne tænker, der som følge af sine kvaliteter betragtes med mistro af brede kredse uden for byerne og af byernes ekstremister.

Djindjic på afstand

Djindjic selv har valgt at holde sig på afstand af valgkampen. Både den jugoslaviske og den serbiske præsident råder over meget få magtmidler, og det er formentlig regeringschefen ret ligegyldigt, hvem der beklæder disse poster.

Valgkampen har ført til en splittelse af det engang så arrogante Socialistiske Parti, som under Milosevic bragte både Serbien og Jugoslavien til tiggerstaven, og som nu - med Milosevic spærret inde i Haag - forsøger at finde sine egne ben. Det er ikke lykkedes. Da den fængslede fører i breve og telefonopkald pegede på ultranationalisten Vojislav Seselj, som i 1990erne havde sin egen hær, gjorde dele af partiet oprør.

Ingen tror, at SDS kan stille den nye statschef, hvilket vil være endnu et tilbageslag for Milosevic.

Revolutionen forrådt

Seselj kandiderer uden udsigt til sejr på vegne af sit eget Radikale Parti, men ventes at få ganske mange stemmer, som derefter vil tilfalde Kostunica. En anden udsigtsløs kandidat er general Nebojsa Pavkovic. Han tjente Milosevic som dennes hærchef under krigen i Kosovo. Derefter fortsatte han til Kostunica, som først beskyttede ham og siden fyrede ham.

Den slags er daglig politisk kost på Balkan, men forekommer mange serbere, især i byerne, uspiselig. En forventning er, at kun knap halvdelen af de over seks millioner vælgere vil stemme.

Revolutionen for to år siden var ægte nok, men blev forrådt af de evigt stridende og udygtige politikere, siger en serbisk kvinde med gode forbindelser til Vesten. Hendes bud på fremtiden?

»At være eller ikke være, det er spørgsmålet i Serbien.«

per.nyholm@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.