Testvalg i Marokko
Valget i Marokko vurderes at blive en test på den langsomme forandringsproces af det nord-afrikanske land, som kong Mohammed VI har sat i gang.
Paris
For første gang siden Marokkos uafhængighed i 1956 kunne landets 14 mio. vælgere i går deltage i et parlamentsvalg, hvor resultatet ifølge myndighederne ikke er besluttet på forhånd.
Siden sin tronbestigelse i juli 1999 har Marokkos 38-årige kong Muhammed VI
lovet sine godt 29 mio. undersåtter gradvist at demokratisere landet, og selv om Marokko ikke kan sammenlignes med et europæisk demokrati, har myndighederne tilsyneladende denne gang gjort et ærligt forsøg på at gøre Marokko til et fornyelsens fyrtårn i den arabiske verden.
Korrupte valgtilforordnede er blevet fyret, og i TV-spots og avisannoncer har regeringen lovet, at valgene ville blive fair og ærlige. Før sit forventede farvel til aktiv politik har den 78-årige socialistiske leder af en regeringskoalition på syv partier, Abderrahmane Youssoufi, personligt opfordret folk til at stemme for at give demokratiet en chance.
I Marokko vurderes faren ikke i første omgang at komme fra yderligtgående islamister, men fra en udbredt folkelig lede ved korrupte politikere, og mange tvivler på, at man når op over valgdeltagelsen ved sidste valg på 58 pct. Over halvdelen af de 30 mio. marokkanerne er analfabeter, og den korte valgkamp har ikke formået at mobilisere masserne. Valgmøderne har været dårligt besøgt, og vælgerne har klaget over, at det er svært at se forskel på de politiske programmer.
Høj arbejdsløshed
For trods løfter er der ikke sket mange synlige økonomiske fremskridt i Marokko siden indsættelsen af den nye konge. Officielt er arbejdsløsheden faldet til 12,5 pct., men i mange byer er halvdelen af de 15-34-årige uden arbejde. Ifølge FN's eksperter lever 19 pct. af marokkanerne i dag under fattigdomsgrænsen. I begyndelsen af 1990'erne var tallet kun 13 pct., og hvert år forsøger tusindvis af marokkanere derfor at slippe illegalt over Gibraltar-strædet for at arbejde i Europa.
5873 kandidater fra i alt 26 partier kæmper om de i alt 325 pladser i parlamentet, og på forhånd synes det givet, at også Marokko næste regering vil blive en koalition af flere partier. 30 pladser er for første gang forbeholdt marokkanske kvinder, der også har fået deres eget parti. I øjeblikket har Marokko kun to kvindelige parlamentsmedlemmer, hvilket på det punkt placerer det på sidstepladsen i den arabiske verden.
Flere kvindelige kandidater opfatter dog kvoten på ti pct. som en trøstepræmie, og de beskylder de etablerede partier for at bruge den særlige kvindeliste som en undskyldning for ikke selv at opstille kvinder.
Støtte til kongehuset
Selv om marokkansk politi i sommer optrævlede en terrorgruppe med forbindelse til bin Ladens Al Qaida-netværk, synes yderligtgående islamiske grupper ikke at have stor folkelig opbakning. Kongehuset har som troens øverste vogter et så godt tag i befolkningen og politiet, at Marokko aldrig reelt har været truet af en islamisk opstand som i nabolandet Algeriet.
Alligevel er et af valgets spændingsmomenter, hvor mange vil sætte kryds ved det moderate, islamiske parti, PJD, der i dag har 14 medlemmer af parlamentet. Partiet repræsenterer alene de religiøse strømninger, fordi de mest radikale af Marokkos islamiske grupper har afvist at deltage i valget.
Flere partier har under valgkampen beskyldt PJD for at arbejde for indførelsen af islamisk lov.