Ny ballade om nazi-sammenligning
En fremtrædende politiker i Berlin valgte de forkerte ord til det, han som professor i historie kender, da han drog sammenligning til nazi-tiden.
Berlin
Herta Däubler-Gmelin, justitsminister i Gerhard Schröders regering, havde næppe fået sagt »Adolf Hitler« og mere eller mindre set ligheder mellem Nazi-Tysklands fører og den amerikanske præsident, George W. Bush's metoder, før endnu en fremtrædende tysk politiker kom galt af sted med antydningsvis en parallel til Hitler-tiden, stadig en uhyre sensibel størrelse i Tyskland.
Christoph Stölzl, nyvalgt formand for de kristelige demokrater CDU i Berlin og tidligere kultursenator, fandt det rød-grønne flertal ved forbundsdagsvalget for ufornuftens sejr over fornuftens.
»Tyskerne har altid haft ulykke, når de hengav sig til irrationale stemninger eller lod sig bringe i bevægelse med propagandafraser. Sådan var det i 1914, sådan var det ved jordskælvsvalgene 1931/1932. Og de var altid bedst tilpas, når de var besindige,« sagde han.
»Uanstændigt«
Ramaskrig. »Uanstændig sammenligning«, lød den oprørte reaktion. Både Socialdemokratiet SPD, De Grønne og nykommunisterne PDS krævede Stölzls tilbagetræden som næstformand i Berlins parlament. En mand, der egentlig må vide, hvad han taler om - han har doktorgrad i historisk videnskab og 10 år som direktør for tysk historisk museum i Berlin bag sig. Det var i 1932, at Hitlers nationalsocialistiske parti blev det største i den urolige Weimar-republik, som på det tidspunkt vidtgående blev regeret på nødforordninger fra rigspræsident Paul von Hindenburg.
I ugen op til sidste søndags valg var også den fremtrædende liberale politiker Jürgen W. Möllemann kommet gruelig galt af sted med en genoptaget tvist om antisemitisme, og den tidligere kansler Helmut Kohl var blot et par uger forinden ved en privat frokost blevet hørt kalde Forbundsdagens socialdemokratiske formand Wolfgang Thierse for »den værste formand siden Göring«, hvilket også rejste et ramaskrig. Nazikoryfæet Hermann Göring var formand for Rigsdagen 1932-1945.
Sådan kunne der fortælles et væld af eksempler på, hvor ømtålelig nazitiden stadig er i dagens Tyskland og det politiske liv.
Undskyldning
I første omgang reagerede Stölzl med en undskyldning »til dem, der har misforstået noget og føler sig såret«. Han afviste en tilbagetræden som parlamentets næstformand. Han havde jo ikke foretaget nogen sammenligning.
Kritikerne var ikke tilfredse, skønt spørgsmålet om Stölzls tilbagetræden som næstformand var ude af verden. Den regerende socialdemokratiske overborgmester, Klaus Wowereit, fandt det skærpende, at Stölzl er historiker, og professor Stölzl blev udsat for en alvorlig misbilligelse ved parlamentets samling torsdag.
Stölzl sagde dagen efter til Berliner Morgenpost: »Jeg har anvendt de forkerte ord. Den, der synder, skal have en straf.«