Irak: Fra stolte fly til potter og pander

Flyene fra Saddam Husseins engang så stolte flyvevåben er blevet til skrot. En del aluminium ender som potter og pander hos den almindelige iraker.

Bagdad

Stridsøksen skal begraves, og skrotpladsindehaver Ahmad Ali Thalib er gået i gang med at forvandle skrottede kampfly til potter og pander.

Stående ved siden af de ramponerede rester af en MiG-25 - et af verdens hurtigste kampfly - spøger Thalib, at han i de seneste måneder har gjort det af med flere fly fra det engang så stolte irakiske luftvåben, end alle dets forskellige fjender tilsammen. De mange tons metal, som det er muligt at genbruge fra hvert fly, er en lille formue værd for skrothandlere i Irak og dets nabolande.

»Vi sælger også til skrothandlere i Libanon, Tyrkiet og Iran, men noget af det ender som køkkenredskaber i Irak,« fortæller han.

»Nu har folk da i det mindste glæde af flyene,« siger han.

Oliepenge til kampfly

Det nu hedengangne irakiske luftvåben blev engang anset for at være det bedste i den arabiske verden. Det blev grundlagt i 1931 og har været i aktion i forbindelse med utallige konflikter i Mellemøsten - bl.a. mod briterne i 1941 og Israel i 1948 og 1967. Iraks væbnede styrker blev officielt opløst i maj, efter at de amerikansk-ledede koalitionsstyrker havde besat Bagdad og sat Saddam Hussein fra magten. Og selv om amerikanerne nu kæmper for at etablere en ny hær, der skal tage sig af den eskalerende uro, er der ingen umiddelbare planer om at genoplive luftvåbnet.

Saddam Hussein investerede en stor del af landets olierigdomme i udstyr til luftvåbnet, som i nogen grad blev brugt i forbindelse med krigen mod Iran i 1980-88. På højdepunktet i slutningen af 1980'erne rådede luftvåbnet over knap 750 kampfly, bl.a. sovjetiske MiG-jagere og franske Mirage-jagere.

Et parallelt konstruktionsprojekt resulterede i en massiv udbygning af den irakiske luftfartsinfrastruktur. Da krigen mod Iran sluttede, havde luftvåbnet ikke færre end 24 fuldt udstyrede flybaser og ca. 30 nødspredningsområder.

Men luftvåbnet blev hårdt ramt efter invasionen af Kuwait i 1990, da det amerikansk-ledede luftangreb under den første Golfkrig tyndede gevaldigt ud i rækkerne.

Hundredevis af fly blev enten bragt i sikkerhed i Iran - hvor de blev indlemmet i det iranske luftvåben - eller blev ødelagt i kamp. De efterfølgende FN-sanktioner gjorde kun tingene værre. Hundredevis af fly blev plyndret for reservedele, og i 2002 var kun 100 flyveklare jetfly i brug.

En irakisk MiG-23 blev sendt til reparation i Jugoslavien før Kuwait blev invaderet og er blevet der lige siden. Den står nu på luftfartsmuseet i Beograd.

Flyvevåbnet deltog ikke i den seneste krig. I stedet forsøgte det desperat at beskytte sine fly ved enten at gemme eller begrave dem i ørkenen. Efter krigen, da de amerikanske styrker var i gang med at lede efter de påståede masseødelæggelsesvåben, fandt de massevis af uskadte kampfly begravet i sandet, bl.a. nogle MiG-25'ere, der kan nå op på Mach 3. Andre fly var gemt mellem træer og dækket med camouflagenet.

I dag flyder de forladte flybaser med hundredevis af ødelagte fly, der ruster op i vinterregnen og forsyner skrothandlerne med masser af aluminium og andre metaller.

Værdien af skrot

Thalib siger, at de 50 MiG-23'ere og MiG-25'ere, der er spredt ud over den mudrede skrotplads i Bagdads nordlige udkant engang var over 1 mia. dollars (6,03 mia. kr.) værd. Han fortæller, at han købte alle flyene for 150.000 dollars af en leverandør, som var hyret af amerikanerne til at fjerne de ødelagte fly fra en flybase.

De ansatte bevæger sig rundt mellem de gamle flyvrag, skærer dem op med blæselamper og fjerner aluminium, kobber, stål og elektriske ledninger fra skroget eller motorrum.

I Irak har skrotaluminium en værdi på 750 dollars pr. ton, siger han, mens den gennemsnitlige pris i nabolandene er tre gange så lav.

»Det er ikke så sært, at vi er så populære,« siger Thalib. »Men det gør mig meget trist til mode blot at se på alt dette. Nu er det skrot, men det har kostet det irakiske folk milliarder af dollars.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.