Fortsæt til indhold
International

Janet Jacksons bryst koster CBS 3,5 mio.

Den amerikanske tv-station CBS er blevet idømt en rekordstor bøde på 550.000 dollar (ca. 3,5 mio. kr.) for at vise popstjernen Janet Jacksons højre bryst under dette års Super Bowl.

Af SØREN KRAGBALLE

Janet Jackson og CBS har prøvet på at overbevise myndighederne om at der var tale om "en simpel tøjfejl", der betød, at sangeren Justin Timberlake ved et uheld blottede sangerindens bryst i forbindelse med nogle dansetrin.

Den forklaring har myndighederne ikke accepteret og i stedet idømt 20 CBS-ejede stationer en bøde hver på 27.500 dollar - tilsammen 3,5 mio. kr.

Til gengæld slipper omkring 200 af CBS' samarbejdspartnere for bøder selv om de også viste showet fra Super Bowl.

Bryståbenbaringen medførte er rekordstort antal klager til CBS - mere end 500.000 gav deres mening til kende.

soeren.kragballe@jp.dk