Læger er jaget vildt i Irak

De seneste måneder er mindst 100 læger blevet kidnappet i Bagdad. Lederen af politiets specialenhed for tung kriminalitet ser dog spæde tegn på fremskridt.

Bagdad

Dr. Abdul Zahara Kzar ligner på ingen måde en rig mand.

Der er heller intet prangende og luksuriøst over hans lille andensals klinik. Den ligger i den ydmyge ende af Sadun-gaden, hvor der handles med narkotika og hælervarer. Patienterne må drikke af den samme, godt slidte plastickop ved vandbeholderen i venteværelset, og de sparsomme møbler både her og i det kombinerede kontor og undersøgelsesværelse har klart set bedre dage.

Alligevel må nogen have troet, at doktoren lå inde med en formue.

»Ellers havde de nok ikke kidnappet mig. Der er masser af langt mere velstående kollegaer at tage af,« forsikrer han med et lunt smil.

Den 17. maj om eftermiddagen blev den 56-årige læge kidnappet på vej hjem fra klinikken. To mørke Mercedesbiler afskar vejen for den taxi, han sad i, og få øjeblikke senere lå Abdul Zahara Kzar på gulvet mellem for- og bagsæde i den ene af dem, bagbundet og med bind for øjnene.

Han var blevet endnu et offer i rækken af kidnappede læger. De seneste måneder er det sket for flere end 100, vurderer dekanen for det medicinske fakultet, dr. Hakmat Al-Shaarbaf, der personligt kender flere end 20 kidnappede kollegaer.

Dekanens tal støttes af politiet, men ingen ved reelt, hvor mange læger, det drejer sig om. De færreste vil nemlig anmelde sagen og nægter i det hele taget at udtale sig.

»De bliver truet til at tie. Og ofte bliver de truet til at rejse ud af Irak så hurtigt som muligt. Kidnapningerne handler ikke kun om økonomisk vinding. I mange tilfælde sker de, fordi gerningsmændene ønsker kaos i landet. Hvis de kan få lægerne til at flygte, falder samfundet sammen. Så enkelt er det,« siger dr. Hakmat Al-Shaarbaf.

Kritik af politiet

Når Abdul Zahara Kzar står frem med sin historie, er det fordi, han ønsker at skabe opmærksomhed om problemet. Han var højt dekoreret general i den irakiske hær og i mange år øverste chef for alle landets militærhospitaler, og i hans øjne er det skamfuldt, at der ikke for længst er sat en effektiv stopper for kidnapningerne.

»Det burde have højeste prioritet i både Indenrigsministeriet og politiet. Det er altødelæggende, hvis terroristerne slipper af sted med at tømme samfundet for læger og videnskabsfolk. Men politiet gør desværre ingenting,« siger han.

Den påstand vil politidirektør Ra'ad Jas Khader ikke have siddende på sig. Han er leder af en ny specialenhed på 250 mand, som udelukkende beskæftiger sig med alvorlig kriminalitet så som terrorisme, bandekriminalitet, kidnapninger, mord og hvidvaskning af penge, og ifølge politichefen er der sket store fremskridt de seneste par måneder - ikke mindst når det gælder bortførelserne.

»Vi ser nu en spirende tillid til, at vi rent faktisk kan beskytte ofrene og fange forbryderne. På to måneder har vi fået 50 kidnapningssager, og i løbet af de seneste seks uger har vi anholdt medlemmerne af fire bander, der står bag et stort antal bortførelser. Det havde ikke kunnet lade sig gøre uden de oplysninger, som ofrene og deres familier er kommet med,« siger han.

Ra'ad Jas Khader residerer i et stort kontor med flunkende nye lædermøbler, højglanspoleret skrivebord og nyt stereoanlæg og tv. Hans telefon kimer konstant, indtil han resolut hiver stikket ud for at koncentrere sig om interviewet. Ude på gangen er der et leben af travle politifolk med knitrende walkie-talkier. Stemningen på stationen, som amerikanerne har sørget for opbygning og indretning af, giver indtryk af effektivitet.

Efter de omfattende plyndringer i de første måneder efter krigens slutning kastede banditterne sig over kidnapninger, der som oftest er særdeles lukrative og hidtil har været nærmest risikofri forretning for de kriminelle.

Men sådan bliver det ikke ved med at være, lover politidirektøren. I og med at folk nu er begyndt at anmelde bortførelserne, vil billedet ændre sig, om end det næppe sker hverken i dag eller i morgen.

30.000 betjente står til fyring

Ra'ad Jas Khader lægger ikke skjul på, at der stadig er massive problemer i det irakiske politi. I den nærmeste fremtid vil op mod 30.000 betjente ud af en styrke på i alt ca. 122.000 ifølge den britiske avis The Guardian formentligt blive afskediget på grund af magtmisbrug og korruption.

»Mange betjente opfører sig stadig på en måde, som var helt accepteret under regimet, men som er uforenelig med reglerne i et demokrati. Jeg har selv været nødt til at fyre to af mine folk, fordi de tog imod bestikkelse. Betjentene her hører ellers til de bedste i hele styrken, de er særligt udvalgt til specialenheden. Men vi må ikke glemme, at vi kun lige netop er sluppet fri af 35 års diktatur, hvor korruption og magtmisbrug var udbredt overalt. Det er ikke noget, man laver om på fra den ene dag til den anden,« siger Ra'ad Jas Khader.

Ifølge The Guardian er det også kun tre ud af fire betjente, der reelt går på arbejde. Resten står bare opført på lønningslisterne.

»Det vil jeg ikke afvise. Men det skal ses i lyset af, at vi har ansat ca. 60.000 nye, unge betjente i løbet af det seneste år, og de er ikke særligt godt uddannet. Men jeg er ikke i tvivl om, at vi er på vej i den rigtige retning,« siger Ra'ad Jas Khader.

På sin klinik i Sadun-gadens kriminelle kvarter fortsætter dr. Abdul Zahara Kzar sin beretning om bortførelsen. Han blev skjult på anden sal i et hus et sted i Bagdad, og kidnapperne forlangte 70.000 amerikanske dollars i løsesum.

Beløbet lå fuldstændigt uden for doktorens rækkevidde.

»Jeg fortalte dem, at jeg kunne skaffe 2500 dollars. Så måtte de få min gamle Oldsmobile årgang 1980 i tilgift. Det er skam en god bil,« siger han.

Via doktorens mobiltelefon begyndte kidnapperne at forhandle med hans hustru og hans fætter. De sagde heldigvis også, at 2500 dollars var, hvad de kunne skaffe, men da doktoren hørte kidnappernes svar, blev han for alvor bange:

»De sagde, at prisen ville stige med 25.000 dollars, hvis min familie ikke betalte de 70.000 med det samme. Ellers ville jeg blive slået ihjel uden videre.«

Forhandlingerne stod på i fire dage, og i al den tid lå dr. Kzar på det nøgne gulv med bind for øjnene. Efter et par døgn var han totalt konfus. Han lider af sukkersyge og skal have medicin tre gange om dagen, og først efter to dage skaffede kidnapperne den nødvendige medicin.

Forhandlingerne endte med en løsesum på 12.000 amerikanske dollars. En af doktorens fætre afleverede pengene, der blev skrabet sammen med hjælp fra familie og gode venner. Fire timer senere blev dr. Kzar smidt ud af en bil, stadig med bind for øjnene.

Da han havde fjernet bindet, spurgte han den første forbipasserende, hvor han befandt sig. Så prajede han en taxi og tog hjem til sin kone.

Værst for familien

En uge efter kidnapningen vendte dr Kzar tilbage til sit arbejde.

»Det har været en traumatisk oplevelse. Men jeg blev ved med at fortælle mig selv, at ingen af mine bortførte kollegaer hidtil var blevet slået ihjel, så jeg bevarede håbet. Den ene af kidnapperne virkede faktisk uhyre venlig. På et tidspunkt spurgte han mig, om jeg kunne operere en kugle ud af hovedet på en af hans venner. Men jeg måtte skuffe ham. Jeg er ikke kirurg, men specialist i ledsygdomme.«

»I virkeligheden tror jeg, at det har været værst for min familie. Min kone er stadig bange hver eneste morgen, når jeg kører på arbejde. Men jeg vil ikke bøje mig for trusler. «

Efter bortførelsen har dr. Kzars fætter insisteret på at være bodyguard og følge ham til og fra arbejde hver eneste dag. Fætteren bærer ganske vist ikke noget våben, men ifølge doktoren er han så enorm, at han kan skræmme de fleste væk ved sin blotte tilstedeværelse. Desuden nytter skydevåben næppe det store i forbindelse med bortførelser, mener doktoren. Der er alt for stor risiko for, at offeret bliver skudt.

Dr. Kzar har ingen anelse om, hvem der står bag kidnapningen.

»Hvis jeg havde, ville jeg ikke tøve med at slå dem ihjel,« siger han. Men efter en lille pause tilføjer han:

»Det er nok meget godt, at jeg ikke ved det. Så længe jeg ikke kan afsløre dem, er jeg næppe i fare. Og til andre gidseltagere vil jeg bare sige: I får ikke meget ud af besværet. Jeg har alligevel ikke flere dollars tilbage.«

eva.plesner@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen