Guantanamo-fanger har ret til at få deres sag prøvet

I en dom, der går stik imod den amerikanske præsident, George W. Bush, besluttede USA's højesteret mandag, at fanger fra Guantanamo-basen i Cuba kan få deres sager afprøvet ved amerikanske domstole.

Seks ud af ni dommere fastslog, at amerikanske domstole har bemyndigelse til at afgøre retssager, hvor udlændinge - taget til fange i udlandet og tilbageholdt på Guantanamo-basen - hævder at være tilbageholdt i strid med deres rettigheder.

Afgørelsen er et hårdt slag for Bush, der har måttet tage imod hård kritik fra menneskerrettighedsgrupper og borgerretsgrupper for tilbageholdelserne på den amerikanske base i Guantanamo Bugten.

Dommen vedrører de omkring 600 tilbageholdte fra i alt 42 forskellige lande. Stort set samtlige fanger er blevet tilbageholdt uden at være stillet for en dommer.

/ritzau/AFP

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen