Da uret blev sat i stå

Uret, der hænger på væggen i Kurtjatov Instituttet i Moskva, blev sat i stå i 1946, da instituttets atomreaktor blev sat i gang. Arbejdet dannede grundlag for udviklingen af Sovjetunionens atomarsenal. Reaktoren er stadig i brug - i dag i den fredelige forsknings tjeneste.

Moskva Uret på væggen i kontrolrummet er sat i stå kl. 6 aften. Det blev det juledag den 25. december 1946.

På nøjagtigt det tidspunkt blev den første atomreaktor i Europa og Asien sat i gang på Kurtjatov Instituttet i Moskva - og den arbejder stadig, kapslet inde bag en tyk skal af grafitblokke et godt stykke under jorden. I dag dog på nedsat kraft af hensyn til sikkerheden.

En arbejdende atomreaktor næsten inde midt i kæmpebyen Moskva med de op mod 12 millioner indbyggere? Når man med en kno banker på de kølige, gråbrune grafitblokke, der ligner glatte mursten, er det svært at fatte, hvilke umådelige kræfter der ligger inde bagved.

»Det er ren grafit, det kan man næsten ikke skaffe mere,« fortæller lederen af Instituttet for Atom Ressourcer, Nikolai Kukharkin, om atomreaktorkapslen, der er omkring seks meter i diameter. Han har siden 1954 været ansat på Kurtjatov Instituttet, der er opkaldt efter atomforskeren og lederen af Sovjetunionens første atomvåbenprogram, Igor Kurtjatov (1903-1960) - portrætteret i form af en kæmpemæssig buste på pladsen foran hovedbygningen.

I sine senere år talte Kurtjatov for fredelig udnyttelse af atomkraften og imod fortsatte atombombe-prøvesprængninger. Det havde været livsfarligt under Stalin.

Hemmeligt arbejde

Det videnskabelige arbejde med reaktoren på instituttet skete i yderste hemmelighed som grundlag for udviklingen af hele Sovjetunionens atomarsenal. Den første sovjetiske atombombe blev bragt til sprængning den 29. august 1949, fire år efter den første amerikanske.

»Det var vanskelige forhold under krigen langt uden for byen. Arbejderne boede i telte,« fortæller Kukharkin.

Der er uran nok i reaktoren til, at den kan arbejde i endnu 300 år. En senere reaktor, der blev opført på instituttets område, er konstateret mindre sikker og er under afvikling. Noget atomaffald er deponeret på området, ellers transporteres det til depoter i Ural-området.

Kurtjatov Instituttet blev etableret i 1943 midt under Anden Verdenskrig med henblik på at skabe sovjetiske atomvåben, efter at den sovjetiske efterretningstjeneste, Stalin-tidens berygtede NKVD, havde opsnappet en hemmelig britisk rapport om muligheden for at konstruere atomvåben.

Instituttet blev opført på åben mark langt uden for Moskva. Siden er hovedstaden for længst vokset uden om det 100 hektar store område, der i dag beskæftiger over 5.000 mennesker. Mand og mand imellem er der gennem årene blevet snakket om sundhedsproblemer og om et overtal af kræfttilfælde i området omkring instituttet. Mange moskovitter undlod at anskaffe sig boliger i nærheden af området af frygt for stråling. En fare er aldrig blevet officielt påvist - og atominstitutleder Kukharkin ser i hvert fald sund og rask ud trods det halve århundrede, han har bevæget sig i bygningen, der indeholder reaktoren.

En af de store opgaver, som atominstituttet i dag står over for, er konstruktionen af en ny skal omkring atomkraftværket Tjernobyl i Ukraine, hvor en reaktor eksploderede i 1986 og sendte ikke blot chokbølger gennem atomindustrien, men også var medvirkende til at fremskynde Sovjetunionens fald på grund af de skandaløse forhold, katastrofen afslørede omkring sikkerheden og myndighedernes efterfølgende forsøg på at dække over fortidens forsømmeligheder.

Sarkofag bygges op

Den gamle skal, der er lagt uden om Tjernobyl-værket, kan holde strålingen inde i 30 år. Nu skal der lægges en ny sarkofag uden om den gamle, og den videnskabelige del af arbejdet står Kurtjatov Instituttet for. Økonomien er en anden sag. Ukraine - dengang sovjetrepublik, i dag en selvstændig stat - er i gang med at søge investorer til gennemførelse af det kostbare projekt.

»I dag gælder vort arbejde den fredelige forskning i atomkraft,« siger Andrej Gagarinskij, der leder koordineringen af det videnskabelige arbejde på Kurtjatov Instituttet.

Han kan også fortælle om, hvordan det i årene omkring og efter Sovjetunionens opløsning var vanskeligt at få instituttet til at overleve, da de økonomiske midler slap op, og andre videnskabelige institutioner måtte give op. Men det lykkedes, og senere blev reaktorerne på Kurtatjov rekonstrueret og moderniseret.

Terrortruslen

Det er ikke tilladt at fotografere på instituttets område ud over enkelte, udpegede steder. I en terrortid kunne det få uoverskuelige konsekvenser, hvis uvedkommende fik held til at trænge ind på området.

»Det er min opfattelse, at sikkerheden omkring instituttet er tilfredsstillende på alle områder,« siger Gagarinskij. »Jeg kan selvfølgelig ikke gå i detaljer, men det har bedret sig væsentligt inden for de seneste år.«

Og atomreaktoren har 300 år tilbage.

niels.jurgensen@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen