Syv amerikanske gidsler befriet i Saudi-Arabien

Det lykkedes søndag for de saudiarabiske sikkerhedsstyrker at befri syv amerikanske gidsler i oliebyen Khobar i den østlige del af Saudi-Arabien.

Det oplyser den saudiarabiske ambassadør i Washington. Meldingen kom få timer efter at saudiarabiske sikkerhedsstyrker indledte en befrielsesaktion for de muligvis omkring 50 personer, som fire-fem bevæbnede Al Qaidafolk lørdag tog som gidsler i en seksetagers boligblok.

Der var søndag morgen ikke oplyst detaljer om, hvordan amerikanerne blev befriet, eller om der er andre gidsler, der er blevet befriet.

Mindst 16 personer menes at være blevet dræbt af gidseltagerne, da de lørdag angreb Oasis-bebyggelsen, som bebos af ansatte i byens olieindustri.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen