Putin skal også med til D-dag

Den 6. juni markeres 60 årsdagen for de allieredes landgang i Normandiet under Anden Verdenskrig. For første gang er en russisk statschef repræsenteret.

Moskva

Når sejrherrerne fra Anden Verdenskrig mødes på Normandiets strand den 6. juni for at markere 60-året for den allierede landgang i 1944, vil Rusland for første gang være repræsenteret. Præsident Vladimir Putin er blandt gæsterne, der er inviteret af Frankrigs præsident, Jacques Chirac. I øvrigt for første gang sammen med en tysk regeringschef, forbundskansler Gerhard Schröder.

Putins besøg betyder mere, end det umiddelbart synes. Ingen sovjetisk leder deltog i årsdagene for den allierede landgang, heller ikke den første præsident i det ny Rusland efter Sovjetunionens fald, Boris Jeltsin.

Sovjetunionen anerkendte aldrig for alvor de vestlige allieredes indsats i krigen, der knuste det nazistiske Tyskland. I sovjetisk historieskrivning blev Anden Verdenskrig afgjort i slagene ved Stalingrad 1942-43 og panserslaget ved Kursk i 1943 - med 1,5 millioner russiske og tyske soldater det største slag, der nogen sinde er udkæmpet. De allieredes indsats blev nedgjort. Den amerikanske og britiske landgang i Normandiet var blot en parentes i verdenskrigen.

Med fuldt overlæg

Den sovjetiske øverstkommanderende, marskal Georgij Sjukov, i "Den Store Fædrelandskrig" - som russerne kalder Anden Verdenskrig ("Fædrelandskrigen" er sejren over Napoleon i 1812) - skrev i sine erindringer nedladende og anklagende om de vestallieredes indsats: "De kunne have åbnet den anden front i 1943, men besluttede med fuldt overlæg ikke at skynde sig, idet de ventede på et afgørende nederlag for de tyske styrker. Og samtidig på en nedslidning af de sovjetiske styrker."

De vestallierede havde i 1943 faktisk åbnet en front med landgangen i det sydlige Italien, men de militære fremskridt her gik langsomt mod den hårdnakkede, tyske modstand.

Alt det var den officielle holdning sovjettiden ud og indtil i dag: Sejren over det nazistiske Tyskland i 1945 var Sovjetunionens. USA, Storbritannien og de øvrige, vestlige allierede spillede kun en mindre rolle i verdenskrigen, nærmest blot som en støtte til den sovjetiske heroisme.

Og ret skal være ret. Flere end syv millioner, nogle kilder siger ni millioner, sovjetiske soldater mistede livet under krigen - fra en militær synsvinkel uden sammenligning med de hundredtusinder af britiske og amerikanske soldater og andre allierede, der blev dræbt. Og uanset de militære aktioners betydning for den endelige sejr i øvrigt.

Opblødning

I dag er det officielle Rusland ved at bløde op. Allerede Jeltsin hyldede "Sovjetunionens allieredes mod og visdom". I Moskvas "Sejrspark" fremhæves D-dagen og andre allierede aktioner.

I Rusland der ikke udsigt til den store modstand mod de nye toner, selv om man opretholder den sovjetiske dominans. Og der er forskellige opfattelser.

»Det vil være forkert at sige, at de allierede ikke hjalp os, men det er lige så forkert at sige, at de hjalp os særligt aktivt,« siger pensioneret marskal Dmitrij Jasov. »De åbnede den anden front kun et år før sejren. De så, at Sovjetunionen kunne besejre Tyskland alene. Formålet med invasionen var at forhindre Den Røde Hær i at underlægge sig Europa.«

Pensioneret oberst Viktor Alksnis fra det nationalistiske Fædrelandsparti: »Selvfølgelig spillede vores land en afgørende rolle i sejren, men vi må anerkende de allieredes indsats.«

Pensioneret general Albert Makasjov, stadig kommunist, synes, at Putins besøg i Normandiet er i orden., men ser gerne, at repræsentanter for de vestallierede møder op til højtideligholdelsen af sejrene ved Stalingrad og Kursk.

Forsoningens dag

Fra en gammel artilleriofficer fra verdenskrigen, Leonid Ljudnjev, lyder det om højtideligholdelsen af D-dagen:

»Det skal være en forsoningens dag.«

niels.jurgensen@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen