Kerrys bedste våben er Bush
Selv konservative valgstrateger indrømmer, at den demokratiske præsidentkandidat John Kerry gør klogt i at lade Bush-regeringen stege i sit eget fedt.
Washington
John Kerry har som demokratisk præsidentkandidat besluttet, at hans største aktiv i den første fase af valgkampen ikke er ham selv, men derimod hans modstander: George W. Bush.
Alle meningsmålinger viser, at problemerne i Irak har sendt præsidentens popularitet ned på et nyt lavpunkt. Flere utålmodige demokrater har opfordret deres topmand til at udnytte denne udvikling til en række skarpe angreb på Bush.
Alt tyder på, at John Kerry i stedet vælger en meget mere forsigtig kurs i forventning om, at problemerne i Irak skærpes, hvilket vil forøge præsidentens politiske problemer. De skarpe angreb kan han derfor overlade til andre.
Denne strategi er blevet demonstreret i de senere dage, hvor først senator Edward Kennedy kritiserede regeringen for at føre en inkompetent udenrigspolitik, hvorefter Kerrys forgænger som demokratisk præsidentkandidat, Al Gore, rettede de hidtil skarpeste angreb mod Bush.
Under en tale i New York forlangte Gore, at seks højt-stående ministre og rådgivere træder tilbage. Blandt dem forsvarsminister Donald Rumsfeld, sikkerhedsrådgiver Condoleezza Rice og CIA-chefen George Tenet.
Gore fastslog, at der er desperat brug for en gruppe rådgivere med blot et minimum af kompetence, og han beskyldte præsident Bush for at have ydmyget USA på den internationale scene.
Politiske iagttagere påpeger, at det må have været fristende for John Kerry at kaste sig ud i angreb af en sådan karakter. Hermed ville han reelt kunne gøre valget i november til en folkeafstemning om præsident Bush.
Den demokratiske kandidat har i stedet valgt en mere forsigtig kurs, hvad han demonstrerede tidligere på ugen da han undlod at kritisere præsidentens store tale om Irak. John Kerry påpegede i stedet, at George W. Bush nu endelig gjorde, hvad han har opfordret ham til de seneste par år.
Samme linje blev fulgt torsdag, da Kerry i en stor udenrigspolitisk tale forsøgte at demonstrere kontrasten til sin rival. Der var løfter om at genetablere de stærke alliancer med USA's traditionelle allierede og vise respekt over for andre lande og deres ledere.
Tidligere løfter om at reformere militæret og bruge flere penge på national sikkerhed og støtte til krigsveteraner blev samtidig gentaget i bestræbelserne på at demonstrere, at John Kerry har en bedre plan for at bekæmpe terror og sikre amerikanerne.
Derimod veg præsidentkandidaten uden om de aktuelle problemer i Irak. Rådgivere forklarede denne holdning med, at John Kerrys synspunkter her er velkendte, og at præsidenten nu har bevæget sig i den samme retning ved at gå tilbage til FN.
En republikansk strateg kalder det klogt, at John Kerry undlader at slå på en mand, der allerede ligger ned. Især når det gælder nationens sikkerhed kan noget sådant give bagslag.
I den konservative tænketank Project for a New American Century fastslår Gary Schmitt, at det udenrigspolitiske søgelys vil koncentrere sig om præsident Bush, og at det netop nu ikke er behageligt.
»Kerry kan lade regeringen stege i sit eget fedt, og han kan i princippet blot sige, at det er inkompetence, der har ført dem ud i den situation,« siger Schmitt til Washington Post.
Mens George W. Bush i de næste to uger indvier monument for Den Anden Verdenskrig, deltager i 6. juni højtiden i Normandiet og i G8 topmødet i Georgia, vil John Kerry i en stribe taler demonstrere, at han har sin egen plan og ikke blot håber på at blive valgt, fordi præsidenten er blevet upopulær.
Den samme forsigtige kurs følges også på den hjemlige front, hvor den demokratiske præsidentkandidat har sat en stopper for spekulationer om taktiske manøvrer, der kunne have taget glansen af partikonventet i Boston.
Rådgivere havde antydet, at Kerry ikke ville acceptere den formelle nominering på konventet i slutningen af juli. Det ville give ham mulighed for at bruge flere penge i kampagnen, idet han fra nomineringen er begrænset til 75 mia. dollars. Denne grænse løber præsident Bush først ind i fem uger senere ved konventet i New York.
Kerry har afsluttet debatten ved at fastslå, at han med glæde vil acceptere nomineringen som præsidentkandidat.