Syrien hindrer menneskerets-aktivist i at rejse til Danmark

Syrien forbød tirsdag en fremtrædende kurdisk menneskerettighedsforkæmper at rejse til Danmark, hvor han onsdag skulle have deltaget i en konference på Christiansborg om det kurdiske folks fremtid.

Fateh Jamous er medlem af det forbudte Kommunistiske Aktionsparti og skulle på konferencen i København, der arrangeres af Dansk-Kurdisk Råd for Menneskerettigheder, have fortalt om det kurdiske mindretals situation i Syrien.

Han blev imidlertid tirsdag frataget sit pas af de syriske myndigheder, oplyste Anwar el-Buni tirsdag aften til det tyske nyhedsbureau dpa. Anwar el-Buni er advokat og medlem af Syriens Menneskerettighedsforbund.

/ritzau/dpa

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen