Irsaelsk domstol kender Marwan Bargouti skyldig i drab

Den palæstinensiske leder Marwan Bargouti, der opfattes som en af hovedmændene bag de senere års opstand mod den israelske besættelse af palæstinensiske områder, blev torsdag af en israelsk domstol kendt skyldig i at stå bag drab på 26 mennesker.

Det oplyser den israelske avis Maariv på sin hjemmeside.

Drabene er udført af militante palæstinensere fra den fraktion af Fatah-bevægelsen, som den 44-årige Marwan Bargouti stod i spidsen for inden sin anholdelse forrige år.

Dommen vil sandsynligvis medføre en livstidsdom til Marwan Bargouti, der offentligt har opfordret til modstand mod den israelske besættelse, men som nægter at have noget at gøre med voldelige angreb på israelere.

/ritzau/Reuters

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen