Svensk Guantanamofange foran løsladelse

Den svenske mand, som i mere end to år har været tilbageholdt af USA på Guantánamobasen, står foran en snarlig løsladelse. Det oplyser Sveriges Televisions nyhedprogram Aktuellt.

Statsminister Göran Persson ville sent onsdag ikke kommentere oplysningerne over for det svenske nyhedsbureau TT.

- Men det lader til, at processen er på rette spor, sagde Perssons pressesekretær Anna Helsén.

Den svenske statsborger, Mehdi Ghezali, har siddet fængslet på Cuba siden december 2001, hvor han blev pågrebet tæt ved den afghanske grænse. Han er mistænkt for at samarbejde med terrorister.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen