Blair udsat for pulverangreb i Underhuset

Storbritanniens parlament blev suspenderet og evakueret onsdag efter at lillafarvet pulver blev kastet fra tilhørerlogen og ned på den britiske premierminister, Tony Blair.

Fathers 4 Justice, en gruppe, der kæmper for fædres rettigheder, påtog sig skylden for angrebet, oplyser britiske medier.

Pulveret, der antageligt var gemt i nogle balloner, syntes at være blevet kastet af demonstranter, der befandt sig i den del af Underhusets tilhørerloge, som er forbeholdt gæster af parlamentets medlemmer.

En journalist fra avisen The Sun sagde efter episoden, at Blair - som befandt sig i Underhuset i forbindelse med den ugentlige spørgetid - blev ramt mellem skulderbladene.

/ritzau/AFP

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen