Blair: Ikke flere britiske soldater til Irak
Storbritannien har tilstrækkeligt med soldater i Irak. Det sagde den britiske premierminister, Tony Blair, tirsdag.
Storbritannien har efter USA det største antal soldater placeret i Irak, nemlig 8000 mand. Briterne befinder sig i det sydlige Irak.
Der har de seneste dage været forlydender om, at der vil blive sendt flere britiske soldater til Irak for at udfylde det hul, som det spanske kontingent efterlader.
Den spanske premierminister, José Luis Rodríguez Zapatero, sagde tirsdag, at tilbagetrækningen af de over 1400 spanske soldater vil være afsluttet den 27. maj.
/ritzau/AFP