Mange såret ved gaseksplosion i etageejendom i Moskva
En eksplosion rystede søndag en ni-etagers bygning i Ruslands hovedstad, Moskva, oplyser russiske nyhedsbureauer. Interfax oplyser, at eksplosionen skete i en ejendom, der husede vietnamesere, og at der var et stærkt gaslugt på stedet.
- Vi er ved at undersøge antallet af ofre, citerer nyhedsbureauet Tass en repræsentant for politiet i Moskva for at sige.
Tass skriver, at mindst 17 mennesker er såret.
Interfax skriver, at eksplosionen fandt sted i det nordøstlige Moskva.
/ritzau/