Bush bøjer sig for Sharon

USA accepterer nu det israelske krav om at bevare bosættelser som led i en aftale, skønt den palæstinensiske leder, Yassir Arafat, taler om en dødsdom for freds-processen.

Washington

Med en anerkendelse af Israels ret til at bevare i det mindste enkelte af sine bosættelser på Vestbredden gennemfører præsident George W. Bush nu en væsentlig ændring i de amerikanske bestræbelser på at etablere en fredsaftalen.

Ændringen kom under et to timer langt møde onsdag i Det Hvide Hus med premierminister Ariel Sharon. Mødet kulminerede med en udveksling af breve, og ændringen blev bekræftet under en kort pressekonference sent onsdag.

Mens den israelske regeringschef fastholdt sin plan om at afvikle bosættelserne i Gaza og en del af bosættelserne på Vestbredden, accepterede præsident Bush to af hans vigtigste krav, skønt palæstinensiske ledere advarende har hævdet, at det kan blive en dødsdom for fredsprocessen.

Ændrede forhold

USA har hidtil fastholdt, at bosættelserne uden for Israels grænser inden 1967 var en hindring for en fredsaftale. Nu fastslår George W. Bush , at »forholdene på jorden har ændret sig, og at der må tages hensyn til det ved forhandlingerne om en endelig aftale«.

Hermed gik præsidenten ikke så langt som til at opfylde Sharons ønske om at acceptere fem bosættelser med næsten 100.000 indbygger på Vestbredden som en del af Israel, men han ignorerede palæstinensiske advarsler.

Historisk og modig

»Premierminister Sharons plan for tilbagetrækning er historisk og modig. Men succes vil kun blive sikret med hjælp fra andre lande,« fastslog den amerikanske præsident med en henvisning til bl.a. Egypten og Jordan og til FN, EU og Rusland, der lige som USA støtter køreplanen for fred.

Sharon hævdede, at hans plan vil forbedre Israels sikkerhed og økonomi, samtidig med at den mindsker spændingerne i området. »Vejen er nu banet for forhandlinger mellem Israel og palæstinenserne,« lød vurderingen.

I brevet hedder det desuden, at palæstinensiske flygtninge som led i en endelig aftale skal bosættes i en palæstinensisk stat og ikke i de områder, som de blev fordrevet fra. Denne del ses som en klar indrømmelse til Ariel Sharon.

Endnu inden det amerikanske kursskifte blev offentligt, fastholdt palæstinensiske ledere deres krav om hele Vestbredden og dele af Jerusalem som en del af den selvstændige stat, som USA også har sat som mål allerede næste år.

Yassir Arafat fastslog, at fredsprocessen ville være død, og den palæstinensiske premierminister Ahmed Qurei advarede mod at belønne den ene part på bekostning af den anden.

I Washington hævdede velinformerede kilder, at præsident Bush med sin kursændring har lagt sig meget tæt op af det forslag, som hans forgænger Bill Clinton udarbejdede under private samtaler i 2000 med Arafat og den daværende premierminister, Ehud Barak.

USA er hele tiden gået ud fra, at grænsen skulle justeres som led i en endelig aftale, men synes nu at have taget et vigtigt skridt mod at acceptere Sharons krav om at holde fast ved fem store grupper af bosættelser.

klaus.justsen@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.