NATO-agt uden magt

Udenrigsminister Per Stig Møller (K) advarer NATO mod at svigte sine opgaver i Afghanistan.

Mens syv nye flag i går blev hejst foran NATO-hovedkvarteret i Bruxelles, måtte alliancen erkende, at dens militære magt ikke nødvendigvis øges i takt med medlemstallet.

Det kniber nemlig med at holde løfterne om at hjælpe Afghanistan på fode igen, og NATO-landenes udenrigsministre diskuterede i går, hvordan forsvarspagten skal nå målsætningen om at øge sin tilstedeværelse i det krigshærgede land.

»Det er vigtigt, at Afghanistan ikke bliver en aborteret øvelse for NATO. Det må ikke lykkes de totalitære bevægelser at komme til magten. NATO skal stå sammen om at hjælpe Afghanistan, ellers risikerer vi, at det bliver et nyt Colombia,« sagde udenrigsminister Per Stig Møller (K) til Ritzau.

NATO kunne i går markere, at Letland, Litauen, Estland, Slovenien, Slovakiet, Bulgarien og Rumænien er optaget i alliancen, men trods de nye medlemmer er det stadig svært at skaffe det nødvendige mandskab for at oprette fem NATO-støttepunkter i det nordlige Afghanistan.

»Vi er verdens største militære alliance. Det skulle være muligt for NATO både at være i Irak og i Afghanistan,« sagde Per Stig Møller.

NATO's nye generalsekretær, Jaap de Hoop Scheffer, indrømmede imidlertid, at flere medlemslande er bekymrede over, at alliancen engagerer sig for meget uden for Europa. For at berolige skeptikerne understregede han, at »NATO ikke har til hensigt at dække hver en tomme af Afghanistan med tropper«.

Irak blev også diskuteret. Her har USA længe presset på for at få NATO til at overtage noget af ansvaret, men nu står det klart, at alliancen i hvert fald må vente til den 1. juli, når Irak får sin suverænitet tilbage.

»Det er usandsynligt, at NATO kan få en formel rolle i Irak, før en suveræn irakisk regering anmoder om det. Men jeg er overbevist om, at den nye irakiske regering vil hilse sådan en rolle velkommen,« sagde Colin Powell, USA's udenrigsminister.

I dag har 18 ud af NATO's 26 medlemslande tropper i Irak, men Frankrig og Tyskland vil ikke involvere sig, før der er en ny FN-resolution og en anmodning fra Irak. Samme krav rejses fra Spaniens kommende regeringschef, José Luis Rodriguez Zapatero.

pierre.collignon@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.