NATO-agt uden magt
Udenrigsminister Per Stig Møller (K) advarer NATO mod at svigte sine opgaver i Afghanistan.
Mens syv nye flag i går blev hejst foran NATO-hovedkvarteret i Bruxelles, måtte alliancen erkende, at dens militære magt ikke nødvendigvis øges i takt med medlemstallet.
Det kniber nemlig med at holde løfterne om at hjælpe Afghanistan på fode igen, og NATO-landenes udenrigsministre diskuterede i går, hvordan forsvarspagten skal nå målsætningen om at øge sin tilstedeværelse i det krigshærgede land.
»Det er vigtigt, at Afghanistan ikke bliver en aborteret øvelse for NATO. Det må ikke lykkes de totalitære bevægelser at komme til magten. NATO skal stå sammen om at hjælpe Afghanistan, ellers risikerer vi, at det bliver et nyt Colombia,« sagde udenrigsminister Per Stig Møller (K) til Ritzau.
NATO kunne i går markere, at Letland, Litauen, Estland, Slovenien, Slovakiet, Bulgarien og Rumænien er optaget i alliancen, men trods de nye medlemmer er det stadig svært at skaffe det nødvendige mandskab for at oprette fem NATO-støttepunkter i det nordlige Afghanistan.
»Vi er verdens største militære alliance. Det skulle være muligt for NATO både at være i Irak og i Afghanistan,« sagde Per Stig Møller.
NATO's nye generalsekretær, Jaap de Hoop Scheffer, indrømmede imidlertid, at flere medlemslande er bekymrede over, at alliancen engagerer sig for meget uden for Europa. For at berolige skeptikerne understregede han, at »NATO ikke har til hensigt at dække hver en tomme af Afghanistan med tropper«.
Irak blev også diskuteret. Her har USA længe presset på for at få NATO til at overtage noget af ansvaret, men nu står det klart, at alliancen i hvert fald må vente til den 1. juli, når Irak får sin suverænitet tilbage.
»Det er usandsynligt, at NATO kan få en formel rolle i Irak, før en suveræn irakisk regering anmoder om det. Men jeg er overbevist om, at den nye irakiske regering vil hilse sådan en rolle velkommen,« sagde Colin Powell, USA's udenrigsminister.
I dag har 18 ud af NATO's 26 medlemslande tropper i Irak, men Frankrig og Tyskland vil ikke involvere sig, før der er en ny FN-resolution og en anmodning fra Irak. Samme krav rejses fra Spaniens kommende regeringschef, José Luis Rodriguez Zapatero.