Bush underskriver føderal lov om beskyttelse af fostre
USA's præsident, George W. Bush, underskrev torsdag en føderal lov, der gør det til en selvstændig forbrydelse at skade eller dræbe et ufødt barn under et angreb på en gravid kvinde.
Loven gælder fra befrugtningstidspunktet, og aborttilhængere kritiserede den for yderligere at svække kvinders rettigheder.
- Den såkaldte Lov om ufødte ofre for vold har hverken til hensigt at beskytte kvinder mod hustruvold eller at straffe de enkeltpersoner, der volder skade på kvinder. Loven er derimod en del af en anti-fritvalgs-strategi, der ved at give det ufødte foster juridisk status forvandler kvindekroppen til en ren opbevaringsindretning, konstaterede Gloria Feldt, præsident for Planned Parenthood Federation of America.
Den demokratiske præsidentkandidat, senator John Kerry, stemte imod loven.
/ritzau/AFP