Tyrkiet: 15 års fængsel for brev til Fogh Rasmussen

I Tyrkiet kræves 53 kurdiske borgmestre idømt op til 15 års fængsel for at have sendt et brev til den danske statsminister. Flere sager undervejs

Det skriver Dagbladet Information.

Anklagemyndigheden i den sydøsttyrkiske by Diyarbakir mener nemlig, at brevet er alt andet end uskyldigt.

Tværtimod rummer det en støtte til terrorisme, der skal sende borgmestrene i fængsel i ikke under syv et halvt år og gerne op til 15, fastslog anklageren i retten i Diyarbakir i går, tirsdag.

»Jeg er ikke særlig positiv og har ikke meget håb for en frifindelse,« siger advokat M. Sezgin Tanrikulu, der leder holdet af forsvarsadvokater for de anklagede borgmestre.

»Det begyndte politisk med en opfordring fra indenrigsministeriet om, at sagen blev rejst. Men at det er kommet så vidt, og at sagen har udviklet sig, som den har, er ikke godt.«

Brevet til Fogh blev sendt den 27. december 2005 og var en opfordring til den danske statsminister om at skåne den kurdiske tv-station Roj-tv, der sender fra København på kurdisk til blandt andet det kurdiske mindretal i Tyrkiet.

Den tyrkiske stat mener, at stationen er del af den forbudte kurdiske terrororganisation PKK, og har derfor krævet den lukket. Til støtte for den argumentation har den tyrkiske ambassade i København indleveret en mappe med beviser til Københavns Politi, der i halvandet år har efterforsket sagen.

I Tyrkiet er borgmestrenes brev blevet set som en støtte til terrorisme, fordi PKK er en terrororganisation, og fordi Tyrkiet er overbevist om forbindelsen mellem PKK og Roj-tv.

Sagen finder sted på et tidspunkt, hvor den politiske situation i Tyrkiet er højspændt på grund af en trussel om ny vold fra netop PKK og to afgørende valg til præsidentposten og parlamentet i år.

De kurdiske borgmestre, der alle tilhører det pro-kurdiske parti DTP, ser derfor denne og en lang række andre sager som mere politiske end juridiske.

»Der er en stor chance for, at politikken vil gå forud for loven,« siger forsvarsadvokaten M. Sezgin Tanrikulu.

Alene Diyarbakirs overborgmester, Osman Baydemir, har fem verserende sager og flere på vej. En af dem for at have udsendt nytårskort på engelsk, tyrkisk og kurdisk. Det er det sidste sprog, der er faldet en anklager for brystet.

»DTP-borgmesteren fra Cizre blev anholdt tirsdag. Borgmesteren fra Hakkari har fået syv års fængsel, og en bydelsborgmester her i Diyarbakir trues på sit job, fordi han vil tilbyde kommunal service på fire sprog, blandt dem kurdisk,« siger Hisyar Özsoy, der er rådgiver for Osman Baydemir, som er den mest fremtrædende af borgmestrene blandt brevskriverne.

'»Vi ved ikke, hvad der er sket i løbet af to sidste måneder, men der er kommet en bølge af pres. Det er klart mærkbart, og det kan bruges af visse grupper under valget. Der er en grund til, at der er en spændt politisk situation.«

Diyarbakir-borgmesterens rådgiver vil ikke sige det mere direkte, men det er klart, at han henviser til, at Tyrkiet i øjeblikket oplever en stærk nationalistisk stemning, hvor selv den demokratiske kurdiske sag har meget svære kår. Den er ikke populær hos hverken nationalister eller konservative.

Da Roj-tv-sagen kom frem sidste år, affødte det en skarp kommentar fra den danske statsminister, der stillede sig helt uforstående overfor, at et brev til ham på nogen måde skulle være ulovligt.

»Jeg finder det ret chokerende, hvis situationen er den, at fordi man skriver et brev til mig, så bliver man anklaget for en lovovertrædelse. Det er chokerende, hvis det kan finde sted i et land, der ansøger om at komme med i EU,« sagde Anders Fogh Rasmussen sidste år.

Det er en udbredt opfattelse blandt tyrkiske demokrater og udenlandske diplomater, at flere af sagerne mod DTP-medlemmerne er krænkelser af deres ytringsfrihed.

Det gælder også Roj-tv-sagen, i hvert fald så længe det ikke er bevist, at Roj-tv er del af PKK.

Tyrkiets beviser mod tv-stationen er ikke offentlig kendt, og retssagen mod borgmestrene er ikke kommet tættere på at fastslå, hvori forbindelsen består.

Den danske ambassade i Ankara følger sagen nøje og har flere gange været til stede i retten. Det vil den også være, når dommen forventeligt falder den 8. maj.

Kilde: Information

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.