Jusjtjenko: Opløsning af parlamentet er endelig

Ukraines præsident, Viktor Jusjtjenko, fortalte tirsdag Ukraines premierminister, at beslutningen om at opløse parlamentet er endelig. Samtidig advarede han sin mangeårige rival mod at gribe til vold.

Den provestlige Jusjtjenko har været på kant med premierminister Viktor Janukovitj, siden han modstræbende udnævnte sin pro-russiske rival til premierminister i august.

Det skete næsten to år efter, at Jusjtjenko blev taget i ed som præsident efter den såkaldte Orange Revolution i landet.

Janukovitj har betegnet Jusjtjenkos dekret, der baner vej for et nyt parlamentsvalg den 27. maj som en "fatal fejl". Janukovitj vil også have dekretet prøvet ved domstolene.

- Det hovedspørgsmål, der blev drøftet ved mødet, var, hvordan det kan sikres, at dekretet bliver ført nøje ud i livet. Som øverstkommanderende for de væbnede styrker understregede Viktor Jusjtjenko også, at han ikke vil tolerere magtanvendelse i landet, sagde en talsmand for præsidentens pressetjeneste.

Janukovitj sagde til sine tilhængere, at en løsning på striden kun vil komme gennem forhandlinger.

Dekretet fra præsidenten blev tirsdag bekendtgjort i landets officielle lovtidende, hvorved det er trådt i kraft.

Janukovitjs havde opfordret præsidenten til at undgå en krise ved at undlade at offentliggøre dekretet i lovtidende.

Parlamentarikere fra den største blok stemte natten til tirsdag for at opløse den centrale valgkommission og blokere for finansiering af et valg, mens en forfatningsdomstol tager stilling til udspillet fra præsidenten.

Ved et stærkt ophedet møde sagde forsvarsminister Anatolij Grytsenko, der er en af præsidentens to støtter i regeringen, at Ukraines hær vil følge hans ordrer.

Resten af regeringen stemte med stort flertal for at trodse Jusjtjenko og støtte den pro-russiske premierminister.

Hundredvis af aktivister demonstrerede mod præsidentens dekret og tilbragte natten i telte uden for parlamentet.

Janukovitjs kaldte præsidentens planer indledningen til et kup.

I Washington sagde en talsmand for Det Hvide Hus, at den amerikanske regering opfordrer Ukraines politiske ledere til at "tage det fulde ansvar for deres tilhængeres handlinger og opretholde ro og orden".

I en tale til Ukraines tv sagde Jusjtjenko, at det var hans "pligt" at opløse parlamentet på grund af handlinger, som ifølge Jusjtjenko har krænket forfatningen.

- Det sker på grund af et afgørende behov for at beskytte staten, dens suverænitet og territoriale integritet, sagde han.

Præsidenten sagde videre, at alt i landet er "under kontrol".

Jusjtjenko kom selv til magten i 2005 efter den såkaldt Orange Revolution, hvor fredelige masseprotester mod et valgresultat præget af svindel ændrede det politiske landskab i Ukraine.

Mange ukrainere mener imidlertid, at han ikke har holdt sine løfter om at skabe et bedre Ukraine, og kritiserer ham desuden for at være for fjendtligt indstillet over for Rusland.

I det vestlige Ukraine er der overvejende opbakning til den provestlige præsident, mens der i den østlige del af landet overvejende er støtte til den pro-russiske premierminister.

Reuters/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.