Irakisk sangerinde samler land med sejr i arabisk tv-show

Det er i underholdningsverdenen, at det krigshærgede Irak i denne weekend finder en samlende skikkelse.

Den karismatiske irakiske sangerinde Shada Hassoon vakte lørdag national stolthed i alle befolkningsgrupper, efter at hun havde vundet den tv-transmitterede finale i den arabiske version af talentkonkurrencen "American Idol".

Den 26-årige Shada er datter af en irakisk mand og en marokkansk kvinde, og hun har boet det meste af livet uden for hjemlandet. Men hjemme i Irak blev finalen i Beirut fredag aften fulgt intenst i tv. Og da det stod klart, at Shada sejrede med sin version af en sang af den gamle libanesiske sangdiva Fairuz, blev der heftig sms-aktivitet, og triumfen blev fejret af dyttende biler i gaderne.

Sangen var nostalgisk i den forstand, at den hyldede herlighederne i Bagdad før krigen.

/ritzau/AFP

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen