Gidseltagere i Filippinerne frigiver deres gidsler

Formodede filippinske gidseltagere overgav sig onsdag. Dermed sluttede 10 timers gidseldrama i den filippinske hovedstad, Manila.

Umiddelbart forinden slap gidseltagerne de 31 tilfangetagne børn fri og børnene blev ført bort af politiet.

Gidselaktionen begyndte, da en leder af en forskole i et af hovedstadens fattigste kvarterer sammen med to lærere tog 32 elever som gidsler i en bus, som de havde hyret til en skoleudflugt. I stedet kørte de bussen til Manilas rådhus, hvor de krævede flere penge til skolen for at kunne tilbyde gratis undervisning og boliger til alle skolens 150 elever.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen