Regeringskrise og demonstrationer i Georgien

Georgiens præsident, Eduard Sjevardnadse, opløste torsdag sin regering, efter at striden om en privat tv-kanal havde udviklet sig til en alvorlig politisk krise.

Samtidig fortsatte over 10.000 demonstranter i hovedstaden Tbilisi med at stille krav om, at også præsidenten selv træder tilbage.

Det er først og fremmest Georgiens unge, der er blevet trætte af den 73-årige Sjevardnadses måde at regere landet på.

Uden for parlamentsbygningen samledes allerede onsdag tusinder af studerende for at protestere. Siden da er antallet kun blevet større og større.

Torsdag aften var hele pladsen fyldt med mennesker, der havde medbragt såvel bannere som flag. De sagde, at de ikke går hjem, før Sjevardnadse er trådt tilbage.

Udover årene som sovjetisk udenrigsminister under Mikhail Gorbatjov har Sjevardnadse ledet Georgien siden 1972, da han tiltrådte som kommunistisk partisekretær i den daværende sovjetrepublik.

Og selv om hans tid som udenrigsminister i Moskva gav ham international respekt, så er tilliden til ham hjemme i Georgien ikke stor.

Og tilliden blev ikke større, da han torsdag kom med følgende lidet demokratiske udtalelse efter at have fyret regeringen:

- Jeg er ikke en uansvarlig person. Derfor må jeg fortsætte med at regere landet gennem processen for at få dannet en ny regering. I øjeblikket er jeg den eneste leder.

Den udløsende faktor bag Sjevardnadses beslutning om at fyre regeringen var Sjevardnadses afvisning af kun at lade indenrigsministeren og rigsadvokaten træde tilbage, efter at myndighederne havde rettet et slag mod den private tv-kanal Rustavi 2.

Kanalen anklages for økonomiske uregelmæssigheder, hvilket imidlertid er blevet tolket som et statsligt forsøg på at lægge låg på nyhederne fra et uafhængigt medie.

Utilfredsheden med Sjevardnadse har imidlertid flere grunde.

Landet har siden 1992 reelt været splittet. Den gang udråbte delrepublikken Abkhasien sig som uafhængig af Georgien, hvilket førte til borgerkrig. Siden da har forhandlingerne om en løsning på striden været fastlåst, og titusinder af internt fordrevne har ikke kunnet vende hjem.

For den almindelige georgier er økonomien imidlertid et nok så alvorligt problem. Mens f.eks. den russiske økonomi er i vækst, så er Georgien sakket stadigt længere bagud i forhold til de andre tidligere sovjetrepublikker.

Arbejdsløsheden ligger på over 15 pct. Og gennemsnitslønnen dækker kun tre fjerdedele af det, der skal til for at leve på et eksistensminimum.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.