Christer Pettersson erkender mordet på Palme

Stockholm

Christer Pettersson, 54 år, har erkendt mordet på Sveriges statsminister Olof Palme.

I en kronik publiceret i den svenske avis Expressen lørdag tilstår den svenske voldsforbryder og misbruger, at det var ham, der myrdede den svenske statsminister 28. februar 1986. Artiklen er skrevet af hans gode ven, radio- og TV-journalisten Gert Fylking, men er godkendt og underskrevet af Christer Pettersson selv i to Expressen-medarbejderes nærvær.

»Ja for fanden, det var mig, der skød, men de kan aldrig dømme mig for det. Våbnet er væk,« har Pettersson sagt til Fylking, fremgår det af artiklen.

Kronikken cementerer, hvad der har været den mest almindelige opfattelse i Sverige, lige siden statsministerens enke Lisbet Palme for over 12 år siden udpegede Christer Pettersson som sin mands morder i Stockholms byret. Men det er usandsynligt, at den indirekte og kringlede tilståelse resulterer i en ny retssag - selv hvis Pettersson skulle sige noget tilsvarende i et politiforhør.

»Han kan erkende, hvor meget han vil. Petterssons troværdighed må betragtes som yderst begrænset,« siger Christian Diesen, professor i procesret ved Stockholms Universitet.

Afhøringer

Gert Fylking blev lørdag eftermiddag afhørt af politiet, og politiet regner med at også afhøre Christer Pettersson, dog uklart hvornår.

»Christer Pettersson må fortælle, om dette er sandt eller ej. Og, hvis det er sandt, hvorfor han siger det nu,« forklarer kriminalkommissær Åke Röst, som påpeger, at der er tale om andenhåndsoplysninger trods Petterssons underskrift.

Medvirkede til at så tvivl om tilståelsen er, at Fylking betalte Pettersson 2000 kroner for at skrive under. Selv fik Gert Fylking 7000 i kronikhonorar. Der er en dusør på 50 milloner kroner til den, der medvirker til, at mordet opklares, men Fylking benægter, at det har spillet nogen rolle. Han har blot villet medvirke til, at sandheden kommer frem, siger han.

Frikendt i 1989

Pettersson blev kendt skyldig i mordet i Stockholms byret, men derefter frikendt af en enig landsret i november 1989. Efter at Højesteret i 1997 afviste en anmodning fra rigsadvokaten om en ny retssag mod Pettersson, har anklagerne i sagen gentagne gange erklæret, at end ikke en tilståelse fra Pettersson ville være tilstrækkelig til at føre en ny retssag.

Skulle Pettersson derimod vælge at fortælle, hvad han har gjort af mordvåbnet, kan det blive aktuelt med en ny retssag. Men det virker ikke, som om Pettersson har planer har i den retning.

»Jeg har ingen anelse om, hvad der er blevet af våbnet,« siger Pettersson i et radiointerview med Gert Fylking, som sendes på radiostationen Rix FM mandag morgen.

Intet motiv

Hændelsesforløbet var, ifølge kronikken og et separat Expressen-interview med Gert Fylking, følgende:

Christer Pettersson gik mordaftenen fra spilleklubben Oxen til biografen Grand på Sveavägen i Stockholm for at ringe fra en mønttelefon til sin amfetaminpusher, den nu afdøde Sigge Cedergren. I foyeren fik han øje på familien Palme, der skulle se filmen »Brødrene Mozart«. Cedergren var ikke hjemme, og Christer Pettersson brød ind hos ham for at stjæle amfetamin.

Han fandt ikke noget amfetamin, men i stedet en revolver. Med den i jakkeærmet gik han tilbage til Grand og ventede på ægteparret. Han fulgte efter, og da de kom til hjørnet af Sveavägen og Tunnelgatan, gik han frem og skød Olof Palme med to skud. Derefter flygtede han og tog toget hjem til sin toværelses lejlighed i forstaden Rotebro.

»Christer Pettersson siger, at det scenario for mordnatten, som vi har talt os frem til, ikke blot er muligt, men stemmer fuldt ud,« skriver Fylking i den af Pettersson underskrevne kronik.

Motivet fremgår ikke tydeligt, men ifølge kronikken mener Pettersson at have »øvet den retfærdighed, som det aldrig lykkedes bombemanden at afstedkomme«. »Bombemanden« er en af Petterssons venner fra et fængselsophold, Lars Tingström, som indædt hadede Olof Palme. Forbindelsen mellem disse to var også i retssagerne i 1989 det nærmeste, som man kom på et motiv.

Ifølge Expressen var Christer Pettersson stresset og nervøs, men ædru, da han fredag underskrev Fylkings kronik på et herberg, hvor han overnatter. Pettersson, der misbruger både alkohol og narkotika, gør som regel et meget uligevægtigt, men ikke uintelligent indtryk.

Flere fængselsophold

Han har siddet i fængsel for diverse forbrydelser talrige gange, også efter at han blev frikendt for Palme-mordet. Senest var i december i fjor, da han blev idømt to måneders fængsel for at have stjålet en flaske vodka på Systembolaget og efterfølgende smadret stedet og truet personalet.

Journalisten Gert Fylking er Petterssons nærmeste ven uden for Stockholms forbryder- og misbrugerkredse. Pettersson er nærmest blevet adopteret af Fylking, har periodevis boet hos ham, fejret jul med ham og hans børn og lånt Fylkings sommerhus, når "presset blev for stort".

Samtidig har Gert Fylking og hans kompagnon Robert Aschberg haft noget nær mediemæssigt monopol på Christer Pettersson og interviewet ham til TV3 et antal gange mod klækkelig betaling.

Respektløs reporter

Gert Fylking er svensk journalistiks enfant terrible, en humoristisk og helt respektløs reporter, der i dag arbejder for den private radiostation Rix FM. I fjor "saboterede" han det ærværdige Svenske Akademis uddeling af Nobels litteraturpris ved at råbe "omsider", da en ikke synderligt kendt kineser fik prisen, og i år udelukkedes han fra dække begivenheden.

Allerede i et Fylking/Aschberg-interview i november 1999 bevægede Christer Pettersson sig på kanten af en tilståelse. Han henviste dengang til, at han flere gange havde haft søvngænger-agtige oplevelser, hvor han ikke vidste, hvad han havde foretaget sig.

»Jeg tror jo ikke, at jeg har gjort det. Men det kan have været mig,« erklærede Pettersson dengang.

At han nu går et skridt længere, forklarer Fylking med, at Pettersson har ladet sig påvirke af et interview med Lisbet Palme, der blev offentliggjort i Dagens Nyheter torsdag. Lisbet Palme sagde i interviewet, at hun føler sig uretfærdigt behandlet af domstolen, og at hun er lige så overbevist i dag som for 12 år siden om, at Christer Pettersson er hendes mands morder.

»Pettersson har haft det dårligt med, at Lisbet Palme ikke blev troet,« siger Fylking.

Solide indicier

Langt de fleste, der har fulgt Palme-sagen på nært hold, har siden retssagerne i 1989 været næsten sikre på, at Christer Pettersson var morderen.

Indicierne var solide. Lisbet Palme udpegede ham med stor sikkerhed. Fem vidner sandsynliggjorde, at Pettersson løj ved at hævde, at han ikke var i nærheden af biografen Grand den aften. Petterssons påståede alibi blev sprængt i stumper og stykker. Det virkede overvejende sandsynligt, at han havde adgang til forskellige Sigge Cedergren-våben. Pettersson havde med et bajonetdrab i 1970erne vist, at han er i stand til at dræbe.

De fem lægdommere i byretten fandt beviserne tilstrækkelige og kendte Christer Pettersson skyldig. De to juridiske dommere stemte imod. I landsretten stemte både jurister og lægdommere for frikendelse.

Landsrettens vurdering var, at der rådede for stor usikkerhed om vidnerne, inklusive Lisbet Palme, som forud for den oprindelige vidnekonfrontation havde fået at vide, at den mistænkte var alkoholiker, og hvis første kommentar, før hun udpegede Pettersson som morderen, var: »Der ser man, hvem der er alkoholiker«. Dertil kom, at mordvåbnet ikke var fundet, og at der ikke var noget håndgribeligt motiv.

Samt at Christer Pettersson dengang nægtede sig skyldig.

thomas.heine@jp.dk