Tyrkiske sanktioner mod Frankrig

Amman Skolebørns studieture er med på en lang liste af straffeforanstaltninger, som Tyrkiet agter at gennemføre mod Frankrig.

Årsagen: De franske parlamentarikere i nationalforsamlingen anerkendte torsdag Armeniens version af det folkemord, der i 1915 blev begået af det osmanniske imperium. Det franske overhus, Senatet, vedtog resolutionen for nogle måneder siden. Det var Adolf Hitler, der i en bemærkning om betimeligheden af at myrde jøderne, sagde: »Hvem husker i dag armenerne?«

Vel, armenerne husker armenerne, og tyrkerne får ikke lov at glemme dem. Den tyrkiske republik, der blev dannet på resterne af det osmanniske rige i 1923, har gennem alle årene fastholdt, at armenerne ikke var udsat for organiseret folkemord, men at mange armenere døde som følge af folkeflytninger og kurdiske banders drab og plyndren.

Armenien siger, at 1,5 millioner armenere blev dræbt i perioden 1915-23, og siden Armeniens selvstændighed efter Sovjetunionens opløsning har den unge stat søgt international anerkendelse af de notoriske massakrer som folkemord.

Historisk fejltagelse

»Trods alle vore advarsler har Frankrig begået en graverende historisk og humanitær fejltagelse ved at anerkende den såkaldte armenske resolution,« hed det i en erklæring fra den tyrkiske regering i Ankara. Tyrkiet har hele tiden sagt, at massakrerne på armenerne var tragiske følger af en større flytning af den armenske befolkning, der som armensk-kristne støttede den russiske zars styrker under Første Verdenskrig, hvor Det osmanniske Imperium deltog på tysk side. Nederlaget i Første Verdenskrig bevirkede, at imperiet blev opløst, og general Mustafa Kemal, senere Atatürk, dannede den tyrkiske republik i Trakien og Anatolien.

Tyrkiets Paris-ambassadør, Sönmez Köksal, der i øvrigt er tidligere chef for MIT, den tyrkiske spiontjeneste, er hjemkaldt til konsultationer, ligesom Frankrigs ambassadør i Ankara, Bernard Garcia, allerede onsdag stod skoleret i ministerpræsident Bülent Ecevits kontor, hvor han modtog en advarsel om alvorlige tilbageslag i de fransk-tyrkiske relationer, dersom resolutionen blev vedtaget.

En række sanktioner

Det blev den endda enstemmigt, og præsident Jaques Chirac ventes at kontrasignere den, selvom han har kompetence til at blokere den. Ifølge den tyrkiske presse vil regeringen i Ankara iværksætte en stribe sanktioner mod Frankrig.

Franske firmaer vil blive udelukket fra deltagelse i statslicitationer i Tyrkiet, det betragtelige kulturelle og uddannelsesmæssige samkvem afblæses, franske varer boykottes, og Tyrkiet vil iværksætte en informationskampagne om Frankrigs brutale kolonipolitik i Algeriet i perioden 1955-62.

Den tyrkiske følsomhed i forhold til den armenske historie er bl.a. begrundet i frygt for gigantiske erstatningskrav, som en anerkendelse af folkemordet kan medføre mod Tyrkiet.

Den amerikanske kongres skrottede en lignende resolution i efteråret efter advarsler fra præsident Bill Clinton om, at en afstemning om folkemordet ville skade forholdet mellem USA og Tyrkiet.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen