Narko-forbruget faldet 21 pct i USA

På tærsklen til sin præsident-pension kan Bill Clinton notere sig en succes. Hans plan for bekæmpelse af stofmisbrug i USA er gået over forventning. Det viser en rapport, der blev offentliggjort fredag.

Amerikanernes brug af narkotika er på to år faldet med 21 procent. Og det er langt over hvad Clinton og hans rådgivere havde troet på, da kampagnen blev sat i gang for fire år siden.

Et velgennemført samarbejede med myndighederne i Colombia, kokainens hovedland, gives som hovedårsag til nedgangen. I de sidste to år har de amerikanske myndigheder bevilget 1,3 milliarder dollars til den colombianske regerings bekæmpelse af det sydamerikanske lands enorme narko-kriminalitet.

Men trods nedgangen i misbruget, så er problemet stadig stort i USA. Tal viser, at godt 14 millioner amerikanere tog stoffer - i december!

I rapporten er det ikke overraskende ecstasy, der giver anledning til de største bekymringer. Lige som i Europa, så er stoffet faldet i de unges smag. Og mens det generalle stofmisbrug er faldet, så er den farlige leg med esctasy steget. I 1997 konfiskerede de amerikanske myndigheder 92.000 ecstasy-piller. To år efter var tallet 1,27 millioner.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen