Efter kovending støtter USA nu krigsforbryderdomstol

USA's præsident Bill Clinton overraskede sent søndag ved at give amerikansk tilslutning til en permanent verdensomspændende krigsforbryderdomstol.

USA har hidtil vægret sig af frygt for, at antiamerikanske lande vil bruge domstolen til at forfølge amerikanske soldater.

Det amerikanske skridt blev budt velkommen af FN's generalsekretær Kofi Annan og af menneskeretsgrupper.

- USA underskriver i dag Rom-traktaten fra 1998 om en international krigsforbryderdomstol. Vi går sammen med over 130 andre lande, der har underskrevet før den tidsfrist, 31. december, 2000, som står i traktaten, sagde Clinton i en pressemeddelelse.

- Vi gør det for at bekræfte vores stærke støtte til retsforfølgelse af dem, der begår folkedrab, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, stod der videre i meddelelsen.

Ved fristens udløb havde 139 lande, deriblandt Danmark, tilsluttet sig traktaten. Udover USA underskrev også Iran og Israel i sidste øjeblik. Tidligere har FN-domstole retsforfulgt krigsforbrydelser i Nazityskland, Balkan og Rwanda, men den nye domstol, der ventes oprettet i midten af 2002 i Haag, bliver verdensomspændende.

Clinton-regeringen har hidtil forsøgt at bryde den enighed, der her hersket mellem traktat-underskriverne, og den amerikanske præsident lagde ikke skjul på, at tilslutningen sker for at påvirke krigsforbryderdomstolens form.

- Ved at underskrive kommer vi i en position, hvor vi kan påvirke udviklingen af domstolen. Det ville vi ikke være uden underskrift, skrev Clinton i meddelelsen.

- I særlig grad er vi bekymrede over, at når domstolen bliver oprettet, så skal den ikke bare have autoritet over personel fra lande, der har ratificeret traktaten, men også have jurisdiktion over personer fra lande, der ikke har.

Krigsforbryderdomstolen bliver ikke til noget, før parlamenterne i 60 af de 139 underskrivende lande har godkendt, eller ratificeret, traktaten. Foreløbig har kun 27 lande gjort det, oplyste FN-talsmand Manoel de Almeida fredag.

I USA er det Senatet, der skal ratificere, og her vil traktaten støde mod republikansk modstand. Formanden for Senatets udenrigsudvalg, Jesse Helms, er indædt modstander og sagde i en meddelelse mandag, at "denne beslutning kommer ikke til at gælde".

- I den kommende Kongressamling vil jeg gøre det til en af mine højeste prioriteter at omstøde denne beslutning og beskytte Amerikas kæmpende mænd og kvinder fra denne internationale skueproces-domstols jurisdiktion, sagde Helms ifølge Washington Post.

I Senatet er der 50 republikanere og 50 demokrater. Den kommende vicepræsident Dick Cheney har i tilfælde af stemmelighed den afgørende stemme.

Hos menneskeretsgrupper var der mandag tilfredshed med udviklingen.

- Ved at underskrive denne traktat har præsident Clinton gjort noget historisk. Denne domstol vil virkelig bidrage til at retsforfølge Pinochet'erne og Saddam Hussein'erne i fremtiden, sagde Richard Dicker, en ledende medarbejder ved Human Rights Watch i New York.

Clinton opfordrede sin efterfølger George Bush til ikke at sende traktaten over i Senatet, før de amerikanske indvendinger er løst til USA's tilfredshed. Den kommende forsvarsminister Donald Rumsfeld underskrev i sidste måned et åbent brev, som går imod amerikansk deltagelse.

- Naturligvis synes vi, at det er essentielt for vor nations militære mandskab at være sikkert uden for rækkevidde af en ukontrollabel international anklager, der operer under procedurer, som strider mod vores forfatning, stod der bl.a. i brevet.

/ritzau/AFP

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.